Åbningstider i denne uge
Generelle åbningstider

Mandag 12.00-18.30
Tirsdag 09.30-20.00
Onsdag 09.30-20.00
Torsdag 09.30-20.30
Fredag 09.30-21.30
Lørdag 09.30-20.30
Søndag 09.30-19.00

Vores åbningstider kan være påvirket af et særarrangement - læs mere
Planetarium

Åbent i dag
09.30-21.30

Menu
7.- 10. klasse samt 1.G

Lys i kosmos

Tag på en rejse med lysets hastighed i dette fantastiske planetarieshow, hvor dine elever bliver indviet i fænomenet lys, hvordan det påvirker deres hverdag og giver værdifuld information om stjerner, planeter og Big Bang.

Lys er måske den vigtigste kilde til information i alle naturvidenskabelige undersøgelser, og samtidig er det helt centralt for opretholdelsen af vores moderne verden. Uden lys ingen yndlingsfarver, ingen fotosyntese og – måske vigtigst af alt – intet wi-fi.

I dette undervisningsforløb tager vi dine elever med på en rejse med lysets hastighed i et dialogbaseret og interaktivt planetarieshow, der fører os igennem lysets forunderlige verden fra den nære hverdag på Jorden til det yderste af universet. Hvad betyder lys for vores hverdag, og hvad kan det bidrage med af viden om universet omkring os?

På det store kuppellærred får eleverne fornemmelsen af at være vægtløse. Undervejs vil eleverne finde ud af, hvor hurtigt lys rejser, hvordan vi bruger lys i vores hverdag, og hvordan astronomer bruger lys til at finde ud af, om der er liv på andre planeter. Til slut rejser vi tilbage til Big Bang og kigger på det første lys, der blev sendt afsted, og som faktisk minder en del om elevernes dyrebare wi-fi.

Efter planetarieshowet ser eleverne en film i Planetariekuplen, der er specielt udvalgt til temaet ”Lys”.

Program hver tirsdag

11.15: Ankomst
11.45-12.30: Planetarieshow om lys i kosmos i Planetariekuplen
12.40-13.15: Film i Planetariekuplen
13.15: Mulighed for at besøge udstillingerne

Pris: 50 kr. pr. person.

Forløb bookes ved at udfylde formularen nedenunder.

OBS: Planetarieshow afholdes ikke i perioder med skoleferie (uge 7, 8, 15, 27-31, 42 samt 52-53).

 

  • Undervisningsmateriale

Arbejdsark: efter besøget

Hent arbejdsark

Spektroskop-skabelon

Hent skabelon
01/03
Inden besøget:

Eleverne ser videoen inden besøget i Planetarium.

Efter besøget:

Video om spektroskoper. Brug sammen med arbejdsark og spektroskop-skabelon.

Naturens spektroskop:

En regnbue er faktisk et spektrum af Solens lys. Bittesmå vanddråber i atmosfæren fungerer som spektroskop og deler Solens lys op i de farver, det består af.

Tak.

Vi har nu modtaget din forespørgsel.
Du hører fra os snarest.

Booking

Klassetrin
Specialordning

Dine oplysninger

Mission til Mars

’Missionen til Mars’ tager din klasse med på en mission til vores naboplanet, Mars, hvor eleverne selv skal udforme og udforske missionen.

Guidet tur i udstillingen

Lad dine elever blive indviet i universets hemmeligheder på en guidet tur. Her får I en dybere forståelse for astronomi og rumfart, når vores formidlere giver udstillingerne et ekstra lag.

Naturfaglige film

Passer vores faste tilbud ikke til jeres skema, eller har I bare lyst til at se udstillingen og en lærerig film? I så fald kan I besøge os, når det passer jer.

Besøg på Planetarium

Planetariums undervisning tager udgangspunkt i elevernes nysgerrighed, fantasi og livsverden, for at vise astrofysikkens, astronomiens og rumfartsteknologiens relevans.

Udskoling

Et besøg for 7.-10. klasse i Planetarium rummer alle naturfagene. Vi tilbyder både korte og længere forløb, der folder det unikke læringsrum ud, som Planetarium tilbyder.