Jernmeteoritten Agpalilik fra Grønland
Agpalilik er opkaldt efter dens findested, en halvø i Nordvestgrønland af samme navn, som betyder ’Klippen hvor søkongen bor’.
Meteoritten har sandsynligvis været hengemt blandt klippestykker i et par tusinde år, inden den i 1963 blev fundet af den danske forsker Vagn Fabritius Buchwald. Buchwald var på ekspedition til det nordvestlige Grønland, og efter sigende skulle han ved et tilfælde have fået øje på et stort, brunligt klippestykke. Klippestykket viste sig at være et stykke af en jernmeteorit, som ovenikøbet er en af verdens største, med en vægt på lige over 20 tons.
Meteoritten var dog ikke lige sådan at få med hjem til Danmark, da den måtte løftes fri med håndkraft og derefter over på en stålslæde, som siden kunne bruges til at transportere den tonstunge jernmeteorit ned mod kysten. Først fire år efter den blev fundet, blev Agpalilik fragtet hele vejen til Danmark.
I dag står størstedelen af jernmeteoritten på sin stålslæde foran Geologisk Museum, men her i Planetarium kan du også opleve et 650 kg tungt stykke af den berømte meteorit.
Agpalilik er blevet undersøgt meget grundigt og af flere forskellige forskere. Jernmeteoritter er nemlig noget af det tætteste, vi kommer på at kunne undersøge det materiale, vi finder både Jordens kerne, men også det tidlige solsystem. Materialet, som meteoritten består af, har sandsynligvis svævet næsten urørt rundt i solsystemet i flere milliarder år, før den styrtede ned på Jorden.
Nogle forskere spekulerer på, om Agpalilik kan være et brudstykke fra selvsamme meteorit, der forårsagede det nyopdagede Hiawatha-krater i Nordvestgrønland.
Jagten på jernmeteoritter
Agpalilik er et stykke af den berømte jernmeteorit Cape York, som styrtede ned for flere tusinde år siden i Baffin Bugten, som også ligger i det nordvestlige Grønland.
De første dele af Cape York meteoritten blev fundet i 1894, hvor polarforskeren Robert E. Peary lykkedes med at finde frem til hele tre brudstykker, med hjælp fra en række lokale. Stykkerne blev bjerget og siden fragtet til New York med skib, hvor de også i dag kan findes på American Museum of Natural History.
De tre jernmeteoritter fik navnene Ahnighito, Woman og Dog, og vejer hhv. 31 tons, 3 tons og 407 kg.
Senere, i 1913 og 1955, blev yderligere to meteoritter fundet i samme område, de fik navnene Savik og Thule. Begge meteoritter blev dengang fragtet til København, og sammen med de tre andre Cape York meteoritter, inspirerede de Vagn Fabritius Buchwald til at lede efter flere stykker af den store jernmeteorit.
Der er fundet omkring 58 tons meteoritter omkring Cape York, og man forventer, at der ligger endnu mere materiale fra Cape York-meteoritten gemt under Grønlands indlandsis.