Mission til Mars

Mennesket er nysgerrig af natur, og Mars er bare et af de steder, vi leder efter svar på vores mange spørgsmål. Især spørgsmålet om, hvorvidt der er liv andre steder i universet end på Jorden, er interessant at undersøge på den røde planet.

Mars minder på mange måder om Jorden, men der kan det blive helt ned til -140 grader om natten, og atmosfæren, der hovedsageligt består af kuldioxid, er meget tynd. Ved overfladen er den faktisk 100 gange tyndere end Jordens. Det er bare nogle af de ting, der gør det meget svært at lave undersøgelser på Mars – især under en bemandet mission.

Liv på Mars kan deles op i to kategorier. Der er forskning, der leder efter eksisterende liv på Mars, blandt andet ved at lede efter flydende vand, men der er også forskere, der laver eksperimenter, som skal forberede bemandede missioner til Mars.

For at begynde fra starten, ser vi først nærmere på de ubemandede missioner til Mars, der kan levere data, der kan bruges til at blive klogere på vores røde nabo. Blandt andet om der nogensinde har været liv?

USA stod bag Mariner 4, den første succesfulde mission til Mars i 1964, efter at Sovjetunionen havde opsendt fem missioner, der alle mislykkedes. Mariner 4 sendte 21 billeder tilbage til Jorden.  Efter det fulgte en del missioner fra både USA og Sovjetunionen, der fløj forbi Mars og leverede billeder og andet data tilbage til Jorden.

I 1971 landede det første menneskeskabte objekt på Mars’ overflade. Det var en sovjetisk lander, der fungerede i 20 sekunder, inden den gik i stykker. I 1976 landede USA en lander, der fungerede i et par år.

I 1997 landede USA den første rover på Mars’ overflade. Det var Sojourner-roveren fra Mars Pathfinder-missionen, der skulle undersøge Mars’ geologi nærmere. En rover er en robot, der kan bevæge sig på overfladen.

Europa kommer med
I 2003 blev det så endelig Europas tur til at udforske Mars. Det skete med Mars Express, der gik i omløb om planeten. Med ombord var en lander, Beagle 2, der desværre forulykkede.

Videnskab på hjul
De mest berømte missioner til Mars er nok dem, der involverer rovere. Rovere er en rigtig god måde at undersøge en klode på. De er mobile, og det betyder, at de kan undersøge forskellige lokaliteter både i forhold til forskelligheder, men også for at gøre usikkerheden på generelle målinger mindre.

Blandt de mest kendte rovere er Spirit, Opportunity og Curiosity. De tre rovere har alle undersøgt geologien. Spirit blev erklæret død i 2011, men Opportunity og Curiosity arbejder stadig på fuld tid.

Opportunity befinder sig lige nu i et kæmpe krater, som den er ved at undersøge, mens Curiosity blandt andet er i gang med at undersøge sandbanker. Det er det første studie af sin slags væk fra Jorden. Curiosity har allerede givet os mange vigtige opdagelser. Den beviste blandt andet, at der engang var livsbetingelser på Mars ved at finde ældgamle søaflejringer.

Lang levetid
De fleste missioner til Mars og andre steder har en lang levetid. Det var således instrumenter ombord på Mars Reconnaissance Orbiter (MRO), der i 2015, 10 år efter sin opsendelse, afslørede, at der stadig er flydende vand på Mars. Det flydende vand findes i meget små mængder, og er anderledes end det, vi ser på Jorden. Opportunity havde en planlagt missionstid på 90 dage, og har nu kørt i mere end 10 år.

I marts 2016 blev endnu en spændende mission sendt afsted til Mars. ExoMars er en fælles mission mellem ESA og det russiske rumfartsagentur Roskosmos og består af to delmissioner. Den første mission, der er sendt afsted nu, består af en orbiter og en lander, og i 2020 følger endnu en mission, der ud over en orbiter også tæller en rover.

Orbiter undersøger metan
Den nuværende mission består af rumsonden Trace Gas Orbiter (TGO) og landingsmodulet Schiaparelli. Trace Gas Orbiters fornemmeste opgave er at indsamle data, så man kan få en større forståelse for, om små koncentrationer af metan og andre atmosfæriske gasser kan være et tegn på biologisk eller geologisk aktivitet.

Landeren er forsøgskanin
Schiaparellis opgaver er meget alsidige. Instrumenter ombord skal både undersøge elektriske felter på Mars’ overflade, men også atmosfæriske forhold som tæthed og vind. Derudover er mange af de undersøgelser, man vil lave, tests for at se, hvad der sker under landingen, og hvad der fungerer og ikke fungerer. De erfaringer, man gør sig, skal bruges ved den senere rover-mission.

ExoMars har også dansk deltagelse. Den danske virksomhed Terma har leveret strømforsyningen til ExoMars. De har især gjort sig bemærket i forbindelse med Rosetta-missionen til kometen 67P, hvor de ligeledes leverede strømforsyningen.

I fremtiden vil vi lave endnu mere avancerede undersøgelser af Mars med bemandede missioner. Der er især to missioner, som har fået opmærksomhed for deres projekter om at sende mennesker til Mars. Det drejer sig om NASAs Journey to Mars og det private projekt Mars One.

Mars One
Mars One er ikke et videnskabeligt projekt, men har alligevel fået meget opmærksomhed. Det er et fejlbehæftet og useriøst projekt, men det er et interessant blik på, hvad privat rumfart også kan være.

Mars One startede i Holland i 2012, hvor alle i hele verden kunne melde sig til at blive sendt til Mars for aldrig nogensinde at vende tilbage til Jorden. Over 200.000 mennesker meldte sig, men der gik ikke længe, før kritikken haglede ned over projektet.

Mars One er blevet kritiseret af forskere, ingeniører og luftfartseksperter for at være et urealistisk projekt. De er især blevet kritiseret for en meget optimistisk tidsplan, manglende evner til at klare de tekniske og finansielle udfordringer og deres etik.

Små raketter og uovervejede beslutninger
Helt konkret er den raket, de har tænkt sig at bruge til opsendelsen, meget lille i forhold til, hvad de gerne vil opnå. De vil kun kunne sende en lille nyttelast til Mars. Forskere fra det anerkendte amerikanske universitet MIT mener, at der skal over dobbelt så mange opsendelser til, før der er reservedele nok på Mars til at bygge basiskolonien.  Det ville betyde næsten en fordobling af budgettet.

Det finkornede Marsstøv kan desuden komme ind over alt, og det er bevist, at fx Månestøv kan fremkalde allergiske reaktioner, og det kan også være tilfældet med Marsstøv. Derudover er der større strålingsfare på Mars, da planeten ikke har noget magnetfelt til at beskytte mod Solens stråler.

Mars One har desuden ikke taget ordentlig højde for problemer med madproduktion, vand og lys.

Mennesker som forsøgsdyr
Fordi Mars’ atmosfære er så fjendtlig over for mennesker, ville besætningen komme til at tilbringe meget tid på basen, hvor der ikke er særlig meget plads. Ensomheden og de andre menneskelige konsekvenser ved at leve resten af sit liv på en anden planet, bliver heller ikke taget seriøst af Mars One.

Det er bare nogle af grundene til, at Mars One ikke bliver anset for at være et seriøst projekt, og mange tvivler da også på, at de nogensinde kommer afsted til Mars.  Derimod er NASAs planer mere realistiske.

NASA er i gang med at udvikle udstyr og kompetencer, som skal det gøre det muligt at sende en bemandet mission til Mars i 2030’erne. Det er vigtigt at være klar over, at NASAs mission er en videnskabelig mission af kortere varighed og ikke en livslang kolonisering af Mars, som forslået af Mars One.

Nye tekniske standarder
Det kræver meget arbejde, inden NASA er klar til at sende mennesker til Mars. Lige for tiden arbejder de hårdt på at udvikle et rumfartstøj, de kalder Orion og et specielt affyringssystem, SLS (Space Launch System). Den første ubemandede opsendelse af Orion med SLS skal efter planen ske i 2018.

Ud over den tekniske udvikling arbejder de også på de fysiologiske og biologiske udfordringer. Et af de helt store gennembrud var, da det lykkedes astronauter på den Internationale Rumstation at dyrke salat i rummet. Det kan give forskerne et bedre indblik i, hvordan man kan gro afgrøder væk fra Jorden.

Den Internationale Rumstation er vigtigt forskningslaboratorium
NASA trækker på deres erfaringer fra blandet andet det arbejde, som bliver gjort på den Internationale Rumstation.  Her laver astronauter forsøg, der skal hjælpe med at udvikle de teknologier og kommunikationssystemer, der skal bruges til længerevarende bemandede missioner til blandt andet Mars.

Ombord på ISS bliver der også lavet eksperimenter, der skal undersøge, hvad der sker med menneskekroppen, når man opholder sig lang tid i vægtløs tilstand, og det er vigtigt i forhold til en rejse til Mars, hvor transporttiden er meget lang. To astronauter har for nylig tilbragt næsten et år ombord på den Internationale Rumstation, for at forskerne kan undersøge følgevirkningerne nærmere.

NASA bruger både mange flere penge og mange flere (og bedre) ressourcer til deres Mars-projekt, hvorfor det er langt mere sandsynligt, at det er dem, der bliver de første til at sende en bemandet mission til Mars.