Udstillinger

"I en tid hvor planetens fremtid er altafgørende, er Mars særlig interessant, da planeten ikke kun kan lære os om universets fortid og livets oprindelse, men også om vores fremtid og hvad vi (måske) har i vente".

– Nicolai Howalt

I En Rejse: Den Nære Fremtid skildrer den danske kunstner Nicolai Howalt vores endnu ikke udforskede røde nabo, mange millioner kilometer væk. Howalts arbejde tager udgangspunkt i de fotografiske panoramaer, der er indfanget på overfladen af Mars af NASA-roverne Curiosity, Perseverance, Spirit og Opportunity. 

I En Rejse: Den Nære Fremtid går det analoge og det digitale, det menneskelige og det mekaniske, det nære og det fjerne hånd i hånd. Ved at omdanne de digitale NASA-filer til analoge fotografiske negativer, transformerer Howalt billederne fra digital information til fysiske fotografier skabt i det fotografiske mørkekammer med lys, kemi og menneskelig interaktion. Gennem denne bearbejdning af billederne åbner Howalt dem for et følsomt blik, der ikke kun er rettet mod videnskabelig dataindsamling, men også mod eksistentielle og historisk bevidste refleksioner.

Sort/hvid fotografering har altid været forbundet med tilstedeværelsen af en fotograf. Howalt inducerer således Mars-landskaberne med en følelse af menneskelig tilstedeværelse, hvilket bringer os i en uvirkelig nærhed med et landskab, hvor intet menneske endnu har været. I deres transformation fra pixels til sølvhalogener bliver panoramaerne til billeder, der ikke bringes til syne af en robots fjerne øjne, men af menneskelig indgriben, syn og følsomhed.

Alt, hvad du er, kommer fra universet.

Din krops byggesten – atomerne – kommer fra rummet, og på en kosmisk rejse finder vi ud af, hvor de forskellige grundstoffer helt præcist bliver dannet.

Hydrogenet i vandet i dine celler kommer fra begyndelsen af det hele – fra Big Bang. Livet består af DNA, som blandt andet er bygget op af grundstoffet karbon, der bliver dannet i stjerner. Stjernerne i universet fungerer som store grundstoffabrikker, og det er også her, at jernet i dit blod er blevet dannet. Grundstoffet zink er vigtigt for dit immunforsvar og kommer fra store stjerneeksplosioner – supernovaer.

Udstillingen er en eksplosion af visuelle indtryk. Den er udarbejdet i samarbejde med udstillings- og designvirksomheden ’59 Productions’ fra London med en tanke om at sætte beskueren i centrum. Vi gør brug af den nyeste teknologi, og hele udstillingen er designet fra bunden med afsæt i faglighed.

I 2018 vandt udstillingen, ‘Kosmos’, en Ecsite Award i kategorien “Sustainable Succes” for sin inkluderende og engagerende udstilling om astrofysik.

Meteoritten var dog ikke lige sådan at få med hjem til Danmark, da den måtte løftes fri med håndkraft og derefter over på en stålslæde, som siden kunne bruges til at transportere den tonstunge jernmeteorit ned mod kysten. Først fire år efter den blev fundet, blev Agpalilik fragtet hele vejen til Danmark.

I dag står størstedelen af jernmeteoritten på sin stålslæde foran Geologisk Museum, men her i Planetarium kan du også opleve et 650 kg tungt stykke af den berømte meteorit.

Agpalilik er et stykke af den berømte jernmeteorit Cape York, som styrtede ned for flere tusinde år siden i Baffin Bugten, som også ligger i det nordvestlige Grønland.

De første dele af Cape York meteoritten blev fundet i 1894, hvor polarforskeren Robert E. Peary lykkedes med at finde frem til hele tre brudstykker, med hjælp fra en række lokale. Stykkerne blev bjerget og siden fragtet til New York med skib, hvor de også i dag kan findes på American Museum of Natural History.
De tre jernmeteoritter fik navnene Ahnighito, Woman og Dog, og vejer hhv. 31 tons, 3 tons og 407 kg.