Missionen til Mars
Booking-forespørgselTag din klasse med på mission til vores røde naboplanet.
Type
Undervisningsforløb + Film
Målgruppe
- Udskoling
Information
I Missionen til Mars skal eleverne designe deres egen rummission. Ligesom i virkeligheden skal missionen være nøje planlagt med, hvilke eksperimenter der skal udføres og hvorfor. De skal argumentere for, hvorfor de netop har valgt det ene eller det andet forsøg ud fra en overvejelse af, hvad de vil undersøge. Giver det for eksempel mening at kigge på iltproduktion til en ubemandet mission?
Der vil være fokus på tværfaglighed i blandt andet fysik/kemi, geologi og biologi, for rummissioner er af natur meget tværfaglige. Tværfagligheden kommer til udtryk i de forskellige forsøg, som eleverne skal udføre selv, og forløbet kan give inspiration til den fælles naturfagsprøve – flere af delelementerne kan endda føres direkte videre.
Program
09.30: Ankomst i Planetarium
09.35-09.40: Velkomst og praktiske informationer
09.40-10.00: Introduktion til Missionen til Mars
10.00-10.15: Design af mission
10.15-11.30: Forsøg og undersøgelser
11.30-12.00: Frokost
12.00-12.30: Forsøg og undersøgelser
12.30-13.10: Fremlæggelser og afrunding
13.30-14.20: Film i Planetariekuplen*
14.20: Tak for i dag og mulighed for at besøge udstillingerne
*Mandag: NASA på dybt vand
*Tirsdag- fredag: Vores smukke solsystem
Pris
100 kr. per elev
(min. betaling for 15 elever)
Antal: max. 30 elever.
Kontakt
Mandag-fredag fra kl. 9.00-15.00
Mail: skole@planetarium.dk
Telefon: 33121224
Downloads