Børnenes Planet

Booking-forespørgsel

Skal I lære om planeter? Hver tirsdag tager vi børnehavens ældste børn med på en fantasifuld rumrejse og undersøger forunderlige planeter.

Type

Planetarieshow + Film

Målgruppe

  • Børnehave

Information

Et unikt forløb hvor viden og fantasi smelter sammen i den imponerende Planetariekuppel.

Jupiter er lavet af gas, Mars er rød, og Månen er lavet af grøn ost. Tag børnehavens ældste børn med i Planetarium og lad os undersøge alverdens planeter.

Vi tager jer med på en rejse igennem solsystemet og snakker om, hvad forskellige planeter er lavet af, hvor tit man har fødselsdag på dem, og om de er beboelige ligesom Jorden.

I det store univers findes der uendelig mange finurlige planeter – det er kun fantasien der sætter grænser!

Under besøget får børnene lov til at fantasere om, hvordan planeter om andre stjerner mon kan se ud. Sammen med børnene vil vores formidlere omdanne fantasi til rigtige planeter på Planetariekuplen. De fantasifulde børneplaneter er udgangspunkt for en dialog om, hvilke spøjse og fantastiske planeter, der findes derude.

Efter I har lavet jeres egne planeter i Planetariekuplen viser vi filmen 3-2-1 Flyv! Filmen er en skøn fortælling om venskab og videnskab, der viser, hvordan troen på egne evner kan mere, end man tror. Samtidig formidler denne fine film, at videnskab ikke handler om at lykkes i første forsøg, men at man bliver klogere ved at prøve sig frem igennem eksperimenter.

Program hver tirsdag

09.30               Ankomst
09.50               Planetarieshowet Børnenes Planet
10.20               Pause
10.35               Film 3-2-1 Flyv! i Planetariekuplen
11.25               Tak for i dag og mulighed for at besøge udstillingerne

Pris

50 kr. per person

I skoleferier og weekender er prisen 100 kr. per person.

 

Varighed: ca. 2 timer

Antal: max. 278 personer

Kontakt

Mandag-fredag fra kl. 9.00-15.00
Mail: skole@planetarium.dk
Telefon: 33121224

Booking-forespørgsel

Børnenes Planet

  • Børnehave

Planetarieshow + Film

Booking-forespørgsel: Udfyld formularen og tryk 'Send'

Vi behandler booking-forespørgsler alle hverdage mellem kl. 9.00-15.00. Du hører fra os snarest muligt.

Dine informationer

Vælg klassetrin

Antal personer

+

Specialordning