Særlige åbningstider
Planetarium

Åbent i dag
Kl. 09.30-20.00

Menu
Udstilling

Tycho Brahe

Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe var en dansk astronom, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.

Grundlæggeren af den moderne observerende astronomi

Han blev født på slægtsgården Knutstorp i det nordvestlige Skåne den 14. december 1546 som den førstefødte søn i en stor børneflok. Begge hans forældre (Otte Brahe og Beate Bille) hørte til nogle af landets førende adelsslægter.

Det var på slægtsgården Knutstorp, han den 11. november 1572 observerede ’den nye stjerne (nova stella)’ i stjernebilledet Cassiopeia. I udstillingen kan man se en tegning af den nye stjerne.

I tiden derefter beregnede Brahe med en nykonstrueret sekstant det nye fænomens afstande til de nærliggende fiksstjerner. Han kunne efterfølgende påvise, at det befandt sig betydeligt længere fra jorden end månen, og at det måtte høre til blandt himmellegemerne i sfæren længere borte end planeterne.

Det kunne betyde, at det traditionelle verdensbillede, arvet fra oldtidens Aristoteles, ikke var uforanderligt. Stjernen kunne Brahe regelmæssigt observere til dens styrke var helt aftaget i marts 1574. Men allerede året inden havde han på latin udgivet sin lille bog De nova stella, som hurtigt gjorde den blot 27 år gamle forfatter berømt. Bogen regnes i dag for en af astronomihistoriens absolutte klassikere.

I dag ved vi, at stjernen var en supernova døbt SN 1572, en eksploderende stjerne i en afstand af cirka 9.000 lysår fra Jorden. Det var Tycho Brahe naturligvis ikke klar over. Derimod var han klar over, at det faktisk var en stjerne, og det beviste han gennem meget omhyggelige observationer.

I 1576 tilbød Frederik 2. Tycho Brahe at få den lille ø Hven, der ligger i det nordlige Øresund, i forlening. Der opførte han – med midler fra kongen – en bolig med tilhørende observatorium. Den 8. august 1576 nedlægges grundstenen til hans berømte Uraniborg (eller Uranienborg), som kom til at danne rammen om et forunderligt liv de næste 21 år.

Når vejret tillod det foretog han observationer af himmellegemerne. For at opnå tilfredsstillende resultater byggede han en lang række instrumenter, som løbende blev forbedret. De blev i starten opstillet på Uraniborg, men placeringen med balkonerne af træ var for usikre, så i 1584 indledes byggeriet af et underjordisk observatorium, Stjerneborg, hvor der i fem cirkulære krypter opstilles forskellige typer af sigteinstrumenter. På Planetarium kan du se modeller af de instrumenter Tycho Brahe brugte til at måle stjernehimlen med.

Tycho Brahes mest betydningsfulde indsats var, at han indså, at fremskridt i astronomien kræver systematiske observationer nat efter nat, og at det er nødvendigt med instrumenter, der har den størst opnåelige nøjagtighed.

01/03

Tycho Brahes måleinstrumenter

Billede tv. Billedeudsnit af Tycho Brahes bog: De Nova Stella fra 1573.
Billede th. Indadgående chokfronter får supernovarester til at lyse i mange hundrede år. Derfor kan vi stadig den dag i dag observere resterne fra Tycho Brahes supernova, som fandt sted i 1572.

Observatorium Stjerneborg

Tycho Brahe dør den 24. oktober 1601

Tycho Brahe døde den 24. oktober 1601 dagen efter, at han havde været til middag hos en af sine venner, Peter Vok von Rosenberg. Brahe blev allerede syg under middagen, og i løbet af natten fik han voldsomme smerter, høj feber og kunne ikke længere lade vandet.

Dødsårsagen er uvis og har været omgærdet af spekulationer. Nogle mener at han døde af en sprængt blære pga. høflighed ved et stort selskab eller af kviksølvforgiftning, enten pga. selvmedicinering eller som giftdrab.

Den 4. november 1601 blev han begravet i Teynkirken i Prags gammelby.

Du kan i udstillingen se Tycho Brahes skæg og tøj der stammer fra hans grav, da den blev åbnet i 1901 – 300 år efter hans død.

En retsmedicinsk undersøgelse i moderne tid af Tycho Brahes skæg, som man fandt ved gravåbningen i 1901, har fundet en forholdsvis høj koncentration af bly og en meget høj koncentration af kviksølv.

Udstillinger i Planetarium

Gå på opdagelse i Planetariums udstillinger og bliv klogere på byggestene til universet og rummissioner før eller efter din tur i Kuppelsalen.

Aktiviteter for hele familien

I en serie aktiviteter sætter Planetarium fokus på solsystemets måner – deltag i månefesten, og bliv begejstret for de vilde fortællinger om vores egen og andre planeters måner.

Aktuelle film

Alle film indledes med en digital rumrejse efterfulgt af årstidens aktuelle stjernehimmel.