Særlige åbningstider
Planetarium

Åbent i dag
Kl. 09.30-20.00

Menu
Sommeraktiviteter for børn og voksne

Månen t/r

Jordens måne besøgte vi første gang for 50 år siden, men i alt findes der 198 forunderlige måner i vores solsystem.

Besøget på Månen gav os værdifuld viden om Jordens historie og solsystemets dannelse, men rejser vi til de fjerneste afkroge, finder vi måner, der måske er endnu mere fascinerende og rummer endnu flere svar på livets oprindelse.

I en serie aktiviteter sætter Planetarium fokus på vores egen måne, Apollo-landingerne i årene 1969-72 og de 197 forunderlige måner som vi endnu ikke har besøgt.

Deltag i månefesten, og bliv begejstret for de vilde fortællinger om vores egen og andre planeters måner.

Program: Alle dage i ferier og i weekender

Den 20. juli, denne sommer, er det 50 år siden, at det første menneske satte sin fod på Månen.

Tag på månevandring i vores udstilling, lad dig inspirerer af de fascinerende månefortællinger i Kuppelsalen og bliv begejstret af science-shows, der iscenesætter videnskaben bag de særeste måner i vores solsystem.

Er der liv et sted, hvad sker der hvis man falder ned i en af vulkanerne på månen Triton og hvilken Apollo-mission stammer Planetariums unikke månesten fra?

Månevandring på Planetarium

Vi skruer tiden tilbage til 1969, da de første mennesker landede på Månen, og lader dig gå i astronauternes fodspor.

Vi har tilrettelagt en månevandring, hvor du laver sjove astronaut-øvelser, skal vælge en apollo-mission (dem der landede på Månen) og finde ud af hvor den landede. Hvem ved, måske finder du også en månesten ligesom den vi har på Planetarium.

Husk at få månevandringshæftet udleveret i butikken.

Alder: 8-99 år, eller med hjælp fra en voksen

Hvornår: Alle dage i åbningstiden

Sprog: Engelsk og Dansk

Månen tur-retur (science-show)

Vi fyrer raketten af og tager til Månen ligesom de gjorde i 1969.

Her skal vi undersøge, hvad der sker hvis man tisser på Månen, om man kan få noget at spise hvis man laver en base deroppe og hvordan man bedst kommer hjem igen?

Tid: Hver dag kl 10.30 og kl. 13.30
Sted: Lille sal
Alder: 4 – 99 år
Sprog: Dansk, men engelsk ved overtal af turister

De vilde måner

Lad os tage dig langt ud i solsystemet til de mest mærkværdige måner. Vi skal undersøge videnskaben bag de vildeste måner i vores solsystem, hvordan de er opbygget og hvorfor de opfører sig som de gør.

Så kom forbi og bliv klogere på hvordan en måne ikke bare er en kold grå udørk, men kan rumme både tykke atmosfærer og vilde vulkaner.

Tid: Hver dag kl 11.25 og kl. 14.25
Sted: Lille sal
Alder: 8 – 99 år
Sprog: Dansk, men engelsk ved overtal af turister

Månefortællinger for børn

Hjælp os med at flyve til Månen og længere ud. I denne interaktive fortælling rejser vi på rundtur til de sejeste af månerne i vores solsystem.

Vi skal besøge måner med vulkaner, måner der ligner snebolde og måner der måske har liv under overfladen.

Kom og få svar på hvilken måne vi synes er sejest og se om det også er den du synes er sejest.

Tid: kl. 10 og kl. 13
Sted: Planetarieshow i Kuppelsalen
Alder: 4 – 99 år
Sprog: Dansk, men engelsk ved overtal af turister

MoonTalk in the dome

Vi skal på opdagelse i vores solsystem ligesom vi har været før med sonder til de fjerneste egne.

Vi starter med en kort fortælling om vores egen måne og de missioner vi tidligere har sendt dertil.

Herefter bevæger vi os ud til de yderste måner og giver dig indblik i deres fantastiske egenskaber. Lige fra kryovulkaner til de kraftige tidevandskræfter som gasplaneterne udsætter deres måner for. Denne MoonTalk er på engelsk og bedst egnet for voksne.

Tid: Hver dag kl 16
Sted: Kuppelsalen
Alder: For voksne
Sprog: Engelsk

Det store overblik: Program fra den 29. juni – 3. november

Kl. 10.00
Månefortællinger for børn, fra 4-99 år (Kuppelsalen)

Kl. 10.30
Månen tur-retur – science show, fra 4-99 år (Lille sal)

Kl. 11.25
De vilde måner – science show, fra 8-99 år (Lille sal)

Kl. 13.00
Månefortællinger for børn, fra 4-99 år (Kuppelsalen)

Kl. 13.30
Månen tur-retur – science show, fra 4-99 år (Lille sal)

Kl. 14.25
De vilde måner – science show, fra 8-99 år (Lille sal)

Kl. 16.00
MoonTalks (engelsk), for voksne og engelsktalende børn (Kuppelsalen)

Kuppelsalen

Kuppelsalen er Planetariums hjerte, der med sit næsten 1.000 m² store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse.

Den verden vi ikke ser

Er alt, hvad man ser, mon det, man ser? National Geo- graphic’s film gør det usynlige synligt.

Made In Space

Gå på opdagelse i Planetariums udstilling om rummissioner og universet før eller efter din tur i Kuppelsalen