Særlige åbningstider
Planetarium

Lukket i dag

Menu
Ungdomsuddannelser

Du kommer fra rummet

I dette undervisningsforløb i vores udstilling Made in Space, bliver dine elever igennem en dialogbaseret rundvisning klogere på hvordan deres kroppe er bygget af stjernestøv og rester fra Big Bang.

Hvordan blev universet dannet? Hvad blev der skabt? Hvad rager det os? Og hvordan kommer vi derud?

Med en dialogbaseret rundvisning i vores udstilling Made in Space bliver I inddraget i det fantastiske narrativ; vi er alle sammen er lavet af stjernestøv. Vi sætter fokus på de elementer, der passer til jeres aldersgruppe og faglige mål.

De yngste elever lærer om deres kroppe; vandet der er sammensat af både elementer fra Big Bang og store stjerner, hvordan jernet i deres blod er dannet og at Zink fra supernovaer, gør at vi kan smage og lugte.

Eleverne på mellemtrinnet skal reflektere over, hvordan liv er afhængig af, at der er dannet stoffer i universet igennem milliarder af år og at det måske ikke kun er på Jorden, at vi har liv. Vi dykker ned i at der findes forskellige slags stjerner, hvad der sker inde i dem og at de alle sammen har bidraget til livet på Jorden.

De store elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne får indblik i universet dannelse, opbygning og udvikling. Samtidig dykker vi ned i hvordan atomer er dannet og hvordan fusion i stjerner og supernovaer har været med til at skabe det univers vi kender idag, de kroppe vi går rundt med og den mangfoldighed af liv som vi indtil nu kun kender fra Jorden.

Supplér med en naturfaglig film
Det er oplagt at supplere undervisningsforløbet med en film i Kuppelsalen. Her viser vi dagligt film med naturfagligt indhold, der sætter perspektiv på vores liv på Jorden og astrofysiske fænomener.

En del af et forløb
Forløbet er et rigtig godt udgangspunkt for undervisning, der både omhandler astrofysik og rumfart, men som også går i dybden med fx grundstoffer, molekyler, lys og livets udvikling.

Varighed

40-50 minutter inklusiv spørgsmål

Pris

kr. 600,- (momsfrit)* ved maks. 30 deltagere (inklusiv lærere)

Udover prisen på guideturen kommer entrépris for skoler og SFO’er, som er 50 kr. per person inklusiv en film. I skoleferier og weekender er entréprisen inklusiv en film for skoler og SFO’er  144 kr. for voksne og 85 kr. for børn ved minimum 20 deltagere (gruppepris).

(*) Prisen gælder kun for skoleklasser.

Tak.

Vi har nu modtaget din anmodning.
Du hører tilbage fra os snarest.

Booking

Dine oplysninger

Naturfaglige film

Passer vores faste tilbud ikke til jeres skema, eller har I bare lyst til at se udstillingen og en lærerig film? I så fald kan I besøge os, når det passer jer.

Om skolebesøg

Planetariums undervisning tager udgangspunkt i elevernes nysgerrighed, fantasi og livsverden, for at vise astrofysikkens, astronomiens og rumfartsteknologiens relevans.