Koncert: Satellite Synthesizer
Feat: Theis Ørntoft, Lotte Anker, Kresten Osgood, Snöleoparden
Type
Særarrangement
Info
Program:
20.00 Første sæt
20.45 Pause
21.15 Andet sæt
21.45 Mød og stil spørgsmål til kunsterne
22.00 Tak for i aften
Medvirkende:
Theis Ørntoft – vokal
Lotte Anker – saxofon
Kresten Osgood – trommer
Snöleoparden – sitar
SATELLITE SYNTHESIZER betjenes af:
Kim Daniel Borch
Snöleoparden
- dk
- en
Oplev den spændende debut af en helt ny koncertform, hvor musik og teknologi mødes, og lyd skabes i verdensrummet. Satellite Synthesizer præsenterer en unik sonisk rejse, hvor lyden skabes ved at bruge et specielt opsat netværk af satellitter 36.000 km over jorden. De gæstende musikeres lyd sendes ud i satellitsystemet og vender tilbage transformeret – formet af den lange rejse på over 200.000 km udenfor jordens atmosfære.
Koncerten integreres i Planetariums ikoniske kuppel med 360° "fulldome" video-system.
Koncerten er en del af Vinterjazz 2025 Festival.
De medvirkende kunstnere er blandt de bedste i landet inden for deres områder:
Theis Ørntoft er en af Danmarks meget aktuelle forfattere. Ørntoft debuterede med digtsamlingen Yeahsuiten i 2009 og har siden udgivet digtsamlingen Digte 2014 og romanen Solar i 2018. Seneste roman Jordisk udkom i 2024, og har modtaget European Union Prize for Literature 2024.
Lotte Anker er en af Danmarks mest markante saxofonister og komponister, kendt for sin nyskabende tilgang til improvisation og avantgarde jazz. Hendes intense og atmosfæriske spil har sikret hende en plads på den internationale jazzscene. Med en dyb kunstnerisk vision fortsætter hun med at fascinere publikum og kritikere verden over.
Kresten Osgood er en alsidig dansk trommeslager og komponist, kendt for sin innovative tilgang til jazz og improvisation. Han har samarbejdet med internationale legender som Roscoe Mitchell, Paul Bley og Lee "Scratch" Perry og har medvirket på omkring 100 albums. Udover trommer mestrer Osgood flere instrumenter og har markeret sig som rapper, pianist og organisator i det københavnske musikliv.
Snöleoparden, alias Jonas Stampe, er en dansk/pakistansk musiker og multiinstrumentalist, kendt for sine eksperimenterende projekter, der integrerer elementer fra javanesisk black magic, balinesisk gamelan, pakistansk sufisme og grønlandsk inuitkultur. Det er Stampe, der er idéperson bag SATELLITE SYNTHESIZER.
Pris
225 kr.
Som årskortindehaver får du 50 % rabat på din entrébillet.
Det er ikke muligt at anvende fribilletter og billetter med rabat ved særarrangementer som dette, medmindre andet er beskrevet.
Din billet giver adgang til vores udstillinger og aktiviteter, så kom tidligt, hvis du ønsker at opleve dette inden særarrangementet.
Billetter kan ikke reserveres og købte billetter refunderes ikke.
Dette køb er omfattet af forbrugeraftalelovens §18, stk. 2, hvilket betyder, at fortrydelsesretten bortfalder, når din bestilling er gennemført.