Det magiske nordlys

19. november 2024

Grønne, røde og violette farver danser over nattehimlen. Nordlys er et fantastisk syn - men hvorfor opstår fænomenet? Og hvordan får du selv mulighed for at opleve det?

Type

Særarrangement

info

Arrangementet afholdes kl. 17:15 og 19:30

 

Program:

17:15: Det magiske nordlys - del 1

17:55: Pause

18:10: Det magiske nordlys - del 2

18:50: Spørgsmål

19:00: Tak for i aften

 

19:30: Det magiske nordlys - del 1

20:10: Pause

20:25: Det magiske nordlys - del 2

21:05: Spørgsmål

21:15: Tak for i aften

  • dk

Nordlys og sydlys har været grund til forundring gennem hundreder, hvis ikke tusinder af år. I dag kender vi forklaringen på det smukke naturfænomen, men det gør ikke oplevelsen mindre fantastisk – tværtimod.

For hvad er nordlys og hvordan opstår det? Hvor på Jorden er der bedst mulighed for at opleve det? Hvornår er der størst chance for at se det? Og findes der mon også polarlys på andre planeter?

I Planetariums Kuppelsal kommer du på en skræddersyet rejse med vores dygtige formidlere som guider. Vi tager dig med til de steder, hvor der er bedst mulighed for at se det smukke nordlys og giver kyndig vejledning i, hvordan du selv kan opleve fænomenet.

Tag med på rejse gennem Jordens forunderlige magnetfelt og videre forbi Solen, hvor vi ser nærmere på enorme soludbrud. Vi lægger også vejen forbi fjerne planeter, for at undersøge om nordlyset også findes her.

Det bliver en magisk rejse. Under planetariekuplen skaber vi 8K-visualiseringer af både skyfri stjernehimmel, fantastiske landskaber, soludbrud og selvfølgelig nordlys – alt sammen baseret på data fra satellitter og teleskoper verden over.

Pris

225 kr.

Som årskortindehaver får du 20 % rabat på din entrébillet.
Ved fremvisning af gyldigt studiekort får du 10% rabat på din entrébillet.

Det er ikke muligt at anvende fribilletter og billetter med rabat ved særarrangementer som dette, medmindre andet er beskrevet.

Din billet giver adgang til vores udstillinger og aktiviteter, så kom tidligt, hvis du ønsker at opleve dette inden særarrangementet.

Billetter kan ikke reserveres og købte billetter refunderes ikke.
Dette køb er omfattet af forbrugeraftalelovens §18, stk. 2, hvilket betyder, at fortrydelsesretten bortfalder, når din bestilling er gennemført.

Årskort

Gavekort