Åbningstider i denne uge
Generelle åbningstider

Mandag 12.00-18.30
Tirsdag 09.30-20.00
Onsdag 09.30-20.00
Torsdag 09.30-20.30
Fredag 09.30-21.30
Lørdag 09.30-20.30
Søndag 09.30-19.00

Vores åbningstider kan være påvirket af et særarrangement - læs mere
Planetarium

Åbent i dag
09.30-21.30

Menu
Billetter og program
Udsolgt

Tid i perspektiv

29. februar er en sjælden gæst i kalenderen. I 2024 er det skudår og den ekstra tid udnytter vi til at sætte perspektiv på tid som fænomen.

Vi får besøg af fysikeren Ulrik Uggerhøj og filosoffen Søren Riis, der vil gøre os klogere på tiden som livsvilkår, fundament for vores erkendelse og videnskabeligt koncept.

Køb billetter

Tid i perspektiv

Vælg dag

Information

I anledning af at det er skudår skal vi denne ekstra aften dvæle lidt ved tid som begreb, fænomen og fornemmelse. Tid er nemlig alt afgørende – for videnskaben, for vores forståelse af universet og for os som mennesker.

Derfor har vi inviteret en fysiker og en filosof på scenen i Planetariekuplen for at forstå menneskets og fysikkens tid lidt bedre. Men inden det hele går løs, varmer Planetariums astrofysiker Cecilie Sand Nørholm op med en live rumrejse om tid på den imponerende Planetariekuppel – mon ikke hun også vil indvie os i, hvorfor vi har skudår?

Professor i fysik ved Aarhus Universitet, Ulrik Ingerslev Uggerhøj, vil give os indblik i fysikkens forståelse af tid. Hvordan tidens relativitet kan underkastes videnskabelige undersøgelser, der viser at din tid kan blive påvirket af både tyngdekraft og bevægelse. Fundamentale egenskaber, som blev beskrevet første gang af Einstein i 1905 og siden er blevet eftervist gentagende gange gennem eksperimenter af blandt andet Ulrik.

Søren Riis, lektor i filosofi og dr.phil ved videnskabsstudier på Roskilde Universitet, vil belyse begrebet tid med udgangspunkt i menneskets bevidsthed om og forståelse af fænomenet. Søren vil med historiske eksempler og illustrationer fra videnskaben, vise hvordan vores menneskelige tidsopfattelse er dybt afhængig af den teknologiske udvikling og det samfund vi lever i. Men også at menneskets forhold til tiden er et livsvilkår. At det er noget ganske specielt, når vi på en og samme tid lever i fortid, nutid og fremtid. En samtidighed, der eksisterer i den menneskelige bevidsthed, der netop ikke ville hænge sammen uden denne tidslige selvforståelse.

Til sidst vil vi byde op til diskussion mellem de to oplægsholdere og inddrage publikum løbende med spørgsmål og input.

Info

Længde: 2 timer og 30 minutter

Sprog: Dansk


Program:

19.15: Velkommen

19.20: Planetarium LIVE! Rummets tid – skudår SPECIAL / Cecilie Sand Nørholm, astrofysiker i Planetarium

19.40: Fysikkens tid /Ulrik Uggerhøj, Professor ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

20.10: Pause

20.40: Menneskets tid /Søren Riis, dr.phil og lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet

21.10: Spørgsmål

21.45: Tak for jeres tid

 

Dato
Torsdag 29. februar

Pris:
195 kr. / 156 kr. med årskort
+ 5 kr. i ekspeditionsgebyr

Få 10% rabat ved fremvisning af gyldigt studiekort.

Købte billetter refunderes ikke – dette køb er omfattet af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, hvilket betyder, at fortrydelsesretten bortfalder, når din bestilling er gennemført.

Vi anbefaler ankomst minimum 30 minutter før arrangementet starter.

__________

Der er fire kørestolspladser i Planetariekuplen. Pladserne kan kun købes/bestilles ved telefonisk eller personlig henvendelse til billetsalget.