Space: The New Frontier

  • dk
  • en

Film

Længde: 53 min.

Aldersvurdering: 10 +

Mere end 50 år efter at det første menneske satte fod på Månen, står vi over for en ny æra med udforskning af rummet

I 1969 satte det første menneske fod på Månen. Det blev begyndelsen på guldalderen for moderne rumfart. I dag står vi over for de næste afgørende skridt væk fra Jorden, hvor innovation og teknologi åbner dørene til den videre udforskning af rummet. En ny æra for den moderne rumfart er begyndt.

Rummets pionerer fortæller den fascinerende historie om, hvordan NASA og alle dets partnere hver dag utrætteligt arbejder på at realisere drømmen om menneskets tilbagevenden til Månen og videre ud i rummet. Med selvmonterende habitatmoduler, kommercielle rumstationer og raketter uden brændstof samt opbygningen af Lunar Gateway som springbræt til det dybe rum former de fremtiden for menneskehedens rejse ud i det ukendte. 

I Rummets pionerer følger vi disse visionære iværksættere og pionerer, der med banebrydende teknologier forfølger menneskehedens drøm om at gøre rummet tilgængeligt for alle.

Kom med ombord. Livet på Jorden – og i rummet – bliver aldrig det samme igen.

info

Sprog: engelsk tale

Headsets med dansk oversættelse af filmen udlånes i billetsalget. Samtidig betales der et depositum på 50 kr. pr. headset, som refunderes ved tilbagelevering.

Filmforestillinger i Planetariekuplen indledes med en rumrejse, “Rummet T/R”, med en introduktion til planeter, stjernebilleder og meteorsværme, der er synlige på årstidens nattehimmel.


Købte billetter refunderes ikke, men kan ombyttes.

Din billet til en filmforestilling kan både ændres til en anden filmforestilling eller til en anden dato indtil 24 timer før forestillingens start, via den modtagne bekræftelsesmail (tryk på ”Vis kvittering”). 

Gebyr: 10 kr. pr. billet pr. ændring.

Billetten giver adgang til en filmforestilling i Planetariekuplen, vores udstillinger og eventuelle aktiviteter den valgte dag.

Inkluderet i entrébilletten

Årskort

Gavekort

Få de seneste nyheder på mail

Tilmeld dig nyhedsbrevet

An unexpected error has occurred. Try agian.

Tak for din tilmelding