Åbningstider i denne uge
Generelle åbningstider

Mandag 12.00-18.30, tirsdag 9.30 - 20.00, onsdag 9.30 - 20.00, torsdag 9.30 - 21.00, fredag 9.30 - 21.45, lørdag 9.30 - 20.45, søndag 9.30- 19.15

Planetarium har påbud om nedlukning i perioden 9. december 2020 til 5. maj 2021 (begge dage inklusiv) grundet COVID-19. Vi informerer om genåbning via web, Facebook og Instagram.

Vi håber på din forståelse.

Åbningstider kan være påvirket af særarrangementer - læs mere
Planetarium

Lukket i dag

Menu
Billetter og program
Arrangement

Når det sker / Superblodmåne i Australien

Fuldmånen driver langsomt ind i Jordens skygge. Den 26. maj forvandles vores kosmiske nabo til en blodrød skive, under årets eneste totale måneformørkelse. Med vores nye, digitale univers, drager vi mod Australiens fjerne himmelstrøg og oplever formørkelsen blandt kænguruer og eukalyptustræer i netop det øjeblik at Jorden formørker Månen med sin røde skygge.

Bliv klogere på fænomenet, og oplev superblodmånen i 8K og real time, når vi inviterer på måneformørkelsesrejse i Planetarium i hjertet af København.

Når det sker / Superblodmåne i Australien

Vælg dag
  • onsdag 26/05

Køb billetter

Når det sker / Superblodmåne i Australien

Vælg dag
  • onsdag 26/05
01/03
Trailer

Apollo 11: First Steps Edition

Månen op til, og under, en måneformørkelse

Credit: NASA/Rami Daud

Total måneformørkelse

Credit: NASA

Information

Månen er det største objekt på nattehimlen, og har med sit klare skær optaget og betaget mennesket i årtusinder. Og netop denne sommer har vores nærmeste kosmiske nabo et es i ærmet;

I maj er det nemlig muligt at opleve en superblodmåne – et fænomen der opstår, når en måneformørkelse falder sammen med, at Månen er allernærmest Jorden i sit kredsløb.

Desværre har alle himmelstrøg ikke den samme gode udsigt til fænomenet, og fra Danmark er den røde måne desværre ikke at se på himlen. Men kan formørkelsen ikke komme til os, må vi komme til formørkelsen.

Netop dét lader sig gøre med vores nye digitale univers DIGISTAR, hvor vi denne formiddag sætter kursen mod Australien for at opleve sommerens måneformørkelse der opstår netop denne dag over Ayer’s Rock.

Systemet indeholder den nyeste forskningsdata, som gør os i stand til at tage dig med på en autentisk rejse, så tæt på virkeligheden at det føles som at være til stede under nattehimlen i Australien, blandt kænguruer og koalaer.

Men inden vi skal opleve det spektakulære syn på Jorden, skal vi en tur i rummet for at se nærmere på hvorfor Jordens skygge er rød og hvordan måneformørkelser ser ud på andre planeter. Vi stiller skarpt på klodernes elliptiske baner, der sammen skaber det flotte fænomen. Ikke bare på Jorden, men i hele vores solsystem.

Efter foredraget viser vi filmen Apollo 11, der med arkivoptagelser og interviews beskriver det intense og omfattende arbejde der i 1969 muliggjorde at mennesket for første gang kunne sætte fod på månen.

Info

Længde: 1:45

Sprog: Dansk


Program:

12.45: Måneformørkelsesrejsen begynder

13.30: Spørgsmål

13.45: Filmen Apollo 11: First Steps Edition

14.30: Tak for i dag

 

Planetarieshow og film: Onsdag den 26. maj kl. 12.45

Pris
195 kr. / 156 kr. med årskort
+ 5 kr. i ekspeditionsgebyr

Vi anbefaler ankomst minimum 30 minutter før foredraget starter. Kom gerne før, hvis I ønsker at opleve vores udstillinger.

__________

Billetter kan ikke reserveres og købte billetter refunderes ikke – dette køb er omfattet af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, hvilket betyder, at du ikke har fortrydelsesret, når din bestilling er gennemført.

Bemærk: Aflysning på grund af COVID-19
Hvis arrangementet ikke kan afholdes på baggrund af nye COVID-19 restriktioner fra myndighederne, vil billetterne dog blive refunderet.

Der findes fire kørestolspladser i Kuppelsalen. Pladserne kan kun købes/bestilles ved henvendelse i billetsalget.