Åbningstider i denne uge
Generelle åbningstider

Mandag 12.00-18.30
Tirsdag 9.30-20.00
Onsdag 9.30-20.00
Torsdag 9.30-20.00
Fredag 9.30-21.30
Lørdag 9.30-20.30
Søndag 9.30-19.00

Vores åbningstider kan være påvirket af et særarrangement - læs mere
Planetarium

Åbent i dag
12.00-18.30

Menu
Billetter og program
Udsolgt

Planetarium LIVE! / Nordlys for børn

Vi bringer nordlyset fra rummet og ned i børnehøjde. Hop ombord og kom med på en vild nordlysrejse gennem solsystemet.

Køb billetter

Planetarium LIVE! / Nordlys for børn

Vælg dag

Information

Et spektakulært lysshow spreder sig ud over nattehimlen. Kæmpende drager? Udødelige krigerkvinder, der viser vejen til Valhalla? Dine forfædre, der ser ned til dig?

Kært barn har mange forklaringer, men i dag kalder vi det Nordlys.

 

Udvalgte søndage i vinterhalvåret slår vi dørene op til en oplevelse for hele familien, hvor vi sammen udforsker fortællingen om nordlyset.

I Planetariekuplen tager vi jer med på en nordlysrejse, der får det til at kilde i maven. Under kuplen er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvor vi kan rejse hen, og du er med til at bestemme destinationen!

På rejsen skal vi verden rundt og høre om de myter, mennesket har brugt til at forklare det fantastiske nordlys gennem tiden – fra kinesiske drager til nordiske vikinger og arktiske ånder og helt til den forståelse af nordlys, som vi har i dag.

Vi begiver os ud på en farlig færd, når vi rejser gennem rummet og helt tæt på den glohede sol for at undersøge, hvor nordlyset kommer fra.

Tilbage ved Jorden støder vi på magnetfeltet og atmosfæren, som lyser op i flotte farver. Men inden vi lander på Jorden igen, skal vi et smut forbi en af de andre planeter i solsystemet. Måske finder vi nordlys på en anden planet? Det kunne da være spændende!

Så tag din familie med på en uforglemmelig rejse og hjælp os med at bestemme, hvor vi skal rejse hen og opleve nordlyset – på Jorden og i rummet.

 

Efter planetarieshowet vises Planetariums helt nye børnefilm 3-2-1 Flyv!, hvor du møder hamsteren Elon, der drømmer om at vise alle, hvor sej videnskab er. Elons ingeniørevner kommer på prøve, da en robot styrter ned på den losseplads, han kalder hjem, og Elon må hjælpe robotten med at komme tilbage til sit rumskib.

Info

Længde: 1 time og 20 minutter

Sprog: Dansk


Program:

10.30: Planetarium LIVE! - Nordlys for børn

11.00: Pause

11.15: Filmen 3-2-1 Flyv!

11.50: Tak for i dag

-----------

13.00: Planetarium LIVE! - Nordlys for børn

13.30: Pause

13.45: Filmen 3-2-1 Flyv!

14.20: Tak for i dag

-----------

15.30: Planetarium LIVE! - Nordlys for børn

16.00: Pause

16.15: Filmen 3-2-1 Flyv!

16.50: Tak for i dag

 

Søndag d. 26. februar og 19. marts.

Arrangementet anbefales for børn mellem 4 og 9 år.


Pris:

Voksne: 185kr / børn: 115kr
+ 5 kr. i ekspeditionsgebyr

Som årskortholder får du 20% rabat på din billet.
Ved fremvisning af gyldigt studiekort får du 10% rabat på din billet.
Det er ikke muligt at anvende fribilletter og billetter med rabat ved særarrangementer som dette, medmindre andet er beskrevet.

Købte billetter refunderes ikke.
Dette køb er omfattet af forbrugeraftalelovens §18, stk. 2, hvilket betyder, at du ikke har fortrydelsesret når din bestilling er gennemført.


Vi anbefaler ankomst minimum 30 minutter, før arrangementet starter. Ønsker I at opleve vores udstillinger, kom da gerne tidligere.

Vi gør opmærksom på, at dørene til salen lukkes 15 minutter efter arrangementets start.


Der er fire kørestolspladser i Planetariekuplen. Pladserne kan ikke købes/bestilles online, men derimod ved henvendelse til billetsalget enten telefonisk (33 12 12 24) eller ved fysisk fremmøde.