Åbningstider i denne uge
Generelle åbningstider

Mandag 12.00-18.30, tirsdag 9.30 - 20.00, onsdag 9.30 - 20.00, torsdag 9.30 - 21.00, fredag 9.30 - 21.45, lørdag 9.30 - 20.45, søndag 9.30- 19.15

Planetarium har påbud om nedlukning i perioden 9. december 2020 til 5. maj 2021 (begge dage inklusiv) grundet COVID-19. Vi informerer om genåbning via web, Facebook og Instagram.

Vi håber på din forståelse.

Åbningstider kan være påvirket af særarrangementer - læs mere
Planetarium

Lukket i dag

Menu
Billetter og program
Arrangement

Når du ser et stjerneskud

En meteorsværm er et festfyrværkeri. Små sten skaber spektakulære spor af lys, der betager både unge og gamle. Men hvor kommer disse sten fra, og hvad fortæller de om universet og vores plads i det?

I august har du mulighed for en uforglemmelig dag for hele familien, når vi med vores digitale univers tager på en rejse til det yderste solsystem, helt tæt på en komet og laver seje eksperimenter med søjler af ild.

Vi klæder dig og din familie godt på til at gå på stjerneskudsjagt, når meteorsværmen, Perseiderne, pryder nattehimlen fra den 17. juli til den 24. august.

Når du ser et stjerneskud

Vælg dag
  • søndag 15/08

Køb billetter

Når du ser et stjerneskud

Vælg dag
  • søndag 15/08
01/03
Trailer

På kant med mørket

Credit: NASA

Information

På en helt almindelig, skyfri aften kan man være heldig at se et par stjerneskud – eller tre. Men når Perseiderne kommer forbi, skal du ikke vente længe mellem hvert stjerneskud. Her kan du opleve helt op til 100 stjerneskud i timen!

Men hvor skal man kigge hen, og hvad er et stjerneskud egentlig?
Denne søndag i Planetarium gør vi dig og din familie til eksperter i stjerneskud, så I sammen kan gå ud under sommerhimlen og tælle de lysende striber med den nyeste viden om meteorsværme, kometer og stjernestøv.

Hvad er videnskaben bag et stjerneskud? Lad os sammen rejse gennem solsystemet og finde den komet, der har efterladt de små stykker sten og is i Jordens bane. Hvordan ser den ud tæt på? Hvad består den af? Og hvor stammer den fra?

Vi sætter kurs mod Oort-skyen på kanten af solsystemet, hvor kometerne bor, inden de bliver slået ud af kurs og ind mod den glohede sol. Her følger vi kometens rejse og oplever, hvordan dens lysende hale af gas og is bliver skabt af Solens varme, inden den igen bevæger sig ud til de yderste dele af solsystemet.
Det er Solens kræfter, der langsomt opløser kometen i mindre stykker, som til sidst ender i vores atmosfære som de stjerneskud, vi ser i august.

Andre kometer og asteroider skaber stjerneskud på andre tider af året, og nogle er endda årsag til stjerneskud i atmosfæren på andre planeter. Inden vi vender næsen hjem ad, tager vi et smut forbi Mars og Venus, hvor vi ser nærmere på, hvordan stjerneskud ser ud her.

Tilbage på Jorden skal vi undersøge, hvad der får stjerneskud til at lyse op i atmosfæren, og hvilke flotte farver de kan have. Den bedste måde at finde ud af det på, er at lave et eksperiment. Uden at afslører for meget, kan vi godt love, at der kommer til at være ild!

Efter foredraget viser vi filmen På kant med mørket i fulldome på vores nyrenoverede planetariekuppel. Men inden da kan du opleve, hvordan en vaskeægte og isnende kold komet på -200 grader smager – hvis altså den var lavet af chokolade.

I filmen bliver du klogere på dværgplaneter, asteroider og kometer, der fortæller gådefulde hemmeligheder om vores solsystem – præcis som de stjerneskud, der bombarderer vores atmosfære i juli og august.

Info

Længde: 1:40

Sprog: Dansk


Program:

10.00: Fordrag starter

10.30: Spørgsmål

10.45: Pause

11.15: Filmen Rummets forunderlige lys

11.40: Tak for i dag

_______

15.00: Fordrag starter

15.30: Spørgsmål

15.45: Pause

16.15: Filmen Rummets forunderlige lys

16.40: Tak for i dag

 

Foredrag og film
Søndag den 15. august kl. 10:00 og kl. 15:00

Pris
Voksne: 160 kr
Børn: 99 kr

+ 5,- kr. i ekspeditionsgebyr

Årskortholdere får 20 % rabat på arrangementet

Der er muligt at opleve Planetariums udstillinger før eller efter foredraget

Billetter kan ikke reserveres. og købte billetter refunderes ikke – dette køb er omfattet af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, hvilket betyder, at du ikke har fortrydelsesret, når din bestilling er gennemført

Der findes fire kørestolspladser i Kuppelsalen. Pladserne kan kun købes/bestilles ved henvendelse i billetsalget