Åbningstider i denne uge
Generelle åbningstider

Mandag 12.00-18.00
Tirsdag 9.30-20.00
Onsdag 9.30-20.00
Torsdag 9.30-20.30
Fredag 9.30-21.30
Lørdag 9.30-20.30
Søndag 9.30-19.00

Vores åbningstider kan være påvirket af et særarrangement - læs mere
Planetarium

Åbent i dag
12.00-18.00

Menu
Billetter og program
Arrangement

Når det sker / Den formørkede Sol i Antarktis

Dagslyset falmer og et spektakulært syn opstår på vinterhimlen, når der er solformørkelse i Planetariekuplen. Den 4. december danner det iskolde Antarktis rammerne for årets eneste, totale solformørkelse. Tag med os på en virtuel rejse til sydpolen og oplev, når Månen driver ind foran solskiven.

Vores nye planetariesystem giver dig mulighed for at opleve ét af naturens mest betagende fænomener på helt nært hold, i 8K og real time – her fra hjertet af København.

Når det sker / Den formørkede Sol i Antarktis

Vælg dag
  • lørdag 04/12

Køb billetter

Når det sker / Den formørkede Sol i Antarktis

Vælg dag
  • lørdag 04/12
01/03
Billedsekvens af en total solformørkelse set fra rummet

Credit: NASAs EPIC Team

Den karakteristiske 'diamantring', en effekt man kan se lige før en total solformørkelse indtræffer.

Solformørkelse set fra Mars

Credit: NASA/JPL-Caltech/Malin Space Science Systems/Texas A&M Univ.

Information

Mindst to solformørkelser er hvert år synlige her fra Jorden. Alligevel er det et helt unikt fænomen, som kun er få forundt, da det kun kan ses fra et meget begrænset område. Sidste gang en total solformørkelse var synlig fra Danmark var i 1851, og næste gang bliver i 2142.

Du behøver heldigvis ikke vente helt så længe på at opleve en total solformørkelse. Antarktis danner rammerne for årets sidste store himmelfænomen, når en total solformørkelse kaster skygge over Jordens sydligste egne om morgenen den 4. december.

Med Planetariums nye digitale univers, tager vi dig med på en virtuel rejse derhen hvor Sol, Jord og Måne står allerbedst.  Systemet indeholder den nyeste forskningsdata, som gør os i stand til at tage dig med på en autentisk rejse, så tæt på virkeligheden at det føles som at være til stede under den himlen på Antarktis.

Denne morgen drager vi mod det iskolde Antarktis, hvor vi skal opleve hvordan dagslyset falmer, som Månen bevæger sig ind mellem Jord og Sol. Vi følger med sekund for sekund, når Månen i de tidlige morgentimer (dansk tid) dækker solskiven helt i lige over 1 minut.

Rejsen slutter dog ikke her. Vi fortsætter ud i rummet, hvor vi skal se Månens skygge danse hen over jordoverfladen og opleve en solformørkelse set fra Månen, Mars og fra solsystemets andre planeter.

Det er helt specielt, at vi her fra Jorden kan opleve en total solformørkelse. Størrelse- og afstandsforholdet mellem Månen og Solen er præcist sådan, at Månen lige netop passer ind over solskiven. Denne morgen i december viser vi formørkelsen på Nordeuropas største kuppellærred, hvor vi også dykker ned i videnskaben bag det betagende naturfænomen.

Solformørkelser er nemlig ikke bare smukke at observere, de giver faktisk også enestående mulighed for at afprøve videnskabelige eksperimenter og teorier. Vi kan bevise Einsteins relativitetsteori, blive klogere på Solens atmosfære og aktuelle soludbrud. Alt dette og meget mere vil du få indblik i, når vi virtuelt tager dig med mod Antarktis for at opleve årets eneste, totale solformørkelse.

Info

Længde: 1:35

Sprog: Dansk


Program:

07.45: Den formørkede Sol - del 1

08.15: Pause

08.35: Den formørkede Sol - del 2

09.05: Spørgsmål

09.20: Tak for i dag

 

Planetarieshow
Lørdag den 4. december klokken 07.45

Pris
195 kr. / 156 kr. med årskort
+ 5 kr. i ekspeditionsgebyr

Det er muligt opleve vores udstillinger efter foredraget.

__________

Billetter kan ikke reserveres og købte billetter refunderes ikke – dette køb er omfattet af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, hvilket betyder, at du ikke har fortrydelsesret, når din bestilling er gennemført.

Bemærk: Aflysning på grund af COVID-19
Hvis arrangementet ikke kan afholdes på baggrund af nye COVID-19 restriktioner fra myndighederne, vil billetterne dog blive refunderet.

Der findes fire kørestolspladser i Kuppelsalen. Pladserne kan kun købes/bestilles ved henvendelse i billetsalget.