
Udsolgt
Familieforedrag og film: Stjerneskud er ønsketid
Familieforedrag og film: Stjerneskud er ønsketid
Information
Kære gæst,
Grundet de nye COVID-19 restriktioner, har Planetarium påbud om nedlukning i perioden den 9. december 2020 til den 3. januar 2021 (begge dage inklusiv).
Foredraget “Stjerneskud er ønsketid” på Planetarium søndag den 13. december kl. 10:00 og kl. 15.00, samt den 20. december kl. 15:00 bliver derfor ikke afholdt, og du vil, hvis du har købt billetter få refunderet dit køb.
Beløbet refunderes til det kreditkort der er brugt til købet indenfor 4-5 arbejdsdage.
Vi planlægger nye foredrag i 2021 som vil blive annonceret på vores hjemmeside samt de sociale medier.
Vi beklager ulejligheden og håber på din forståelse i denne ekstraordinære situation, som påvirker os alle.
__________________
Tager du ud og kigger på stjerner på en helt almindelig, skyfri aften, kan du være heldig at se et par stjerneskud, eller tre. Men under en meteorsværm skal du ikke vente længe mellem hvert stjerneskud. Som navnet fortæller, vil du under en meteorsværm kunne opleve en hel sværm af stjerneskud på himlen.
Årets største meteorsværm, Geminiderne, ligger meget strategisk for julegaveønskerne i december måned og byder på helt op mod 120 stjerneskud – i timen. Geminiderne er rester fra asteroiden 3200 Phaeton, der kredser om Solen og de inderste 4 planeter i vores solsystem.
Hvis du ikke nåede at spotte stjerneskud under Geminiderne, eller bare vil optimere dine chancer for at få, hvad du ønsker dig, kan du klæde dig varmt på igen lige inden jul, hvor Ursiderne rammer Jordens bane, og giver dig mulighed for at se de små sten brænde op i Jordens atmosfære.
Til dette foredrag får du og din familie meget mere at vide om stjerneskud og meteorer: Hvor de kommer fra, hvad der sker, når en meteor styrter ned på Jorden, og hvordan meteorerne kan fortælle os noget om vores solsystems historie. Og så giver vi selvfølgelig tips til, hvordan I selv bedst oplever meteorsværmene Geminiderne og Ursiderne.
Efter foredraget viser vi filmen På Kant med Mørket i fulldome på vores nyrenoverede planetariekuppel. Her bliver I taget på rejse til dværgplaneter, asteroider og meteorer, der fortæller gådefulde hemmeligheder om vores solsystem, præcis som de stjerneskud, der bombarderer vores atmosfære i hele december.