Åbningstider i denne uge
Generelle åbningstider

Mandag 12.00-18.30, tirsdag 9.30 - 20.00, onsdag 9.30 - 20.00, torsdag 9.30 - 21.00, fredag 9.30 - 21.45, lørdag 9.30 - 20.45, søndag 9.30- 19.15

Planetarium har påbud om nedlukning i perioden 9. december 2020 til 17. januar 2021 (begge dage inklusiv) grundet COVID-19. Vi informerer om genåbning via web, FB og Instagram.

Vi håber på din forståelse.

Åbningstider kan være påvirket af særarrangementer - læs mere
Planetarium

Lukket i dag

Menu
Billetter og program
Arrangement

Foredrag og film: Det magiske nordlys for børn

Et spektakulært lysshow spreder sig ud over nattehimlen.

Kæmpende drager? Udødelige krigerkvinder, der viser vejen til Valhalla? Dine forfædre, der ser ned til dig?

Kært barn har mange forklaringer, men i dag kalder vi det Nordlys.

Planetarium slår dørene op til en oplevelse for hele familien, når vi sammen udforsker fortællingen om nordlysets farver og bølgende mønstre.

Foredrag og film: Det magiske nordlys for børn

Vælg dag
  • søndag 21/03
  • søndag 26/09

Køb billetter

Foredrag og film: Det magiske nordlys for børn

Vælg dag
  • søndag 21/03
  • søndag 26/09
01/03

Se den prisbelønnede film Experience the Aurora, hvor et filmhold tager dig med på en 7 måneders rejse på jagt efter et af naturens vildeste og mest spektakulære fænomener, nordlyset.

Undervejs besøger vi både Nordnorge, Alaska og Lapland, for at få de mest optimale betingelse for at se nordlys.

Filmen er optaget ved brug af fiskeøjeobjektiver, hvilket gør, at du kan opleve det imponerende naturfænomen, næsten som du stod lige under det, når filmen vises i fulldome denne aften i Kuppelsalen.

Information

Nordlys er et af de smukkeste naturfænomener og har betaget menneskeheden på tværs af kulturer gennem årtusinder. Men nordlys er svært at se i Danmark. Selv ved jævndøgn – i midten af marts og igen til september – skal man være usandsynlig heldig for at spotte det flotte lysshow.

I Planetariums Kuppelsal tager vi dig og din familie med til de steder i verden, hvor myterne er skabt, og det smukke fænomen folder sig fuldt ud.

Vær med, når vi bringer fænomenet fra rummet ned i børnehøjde og tager din familie på en nordlysrejse under vores nyrenoverede planetariekuppel.

På rejsen skal vi verden rundt og høre om de myter, mennesket har brugt til at forklare det betagende nordlys gennem tiden. Fra kinesiske drager til nordiske vikinger og arktiske ånder og helt til den forståelse af nordlys, som vi har i dag.

Vi flyver igennem nordlyset og dykker ned i videnskaben bag de flotte farver, inden vi tager en tur i rummet for at kigge nærmere på Solens rolle, og hvordan Jordens magnetskjold bidrager til dette unikke naturfænomen.

Men måske er der også nordlys på andre af solsystemets planeter? Det kunne da være spændende!
Så tag din familie med på en uforglemmelig rejse og hjælp os med at bestemme, hvor vi skal rejse hen og opleve nordlys.

Efter foredraget vises filmen Lyset mod nord med dansk tale af skuespiller Ellen Hillingsø.

Info

Længde: 1 time og 25 minutter

Sprog: Dansk

Filmen Lyset mod nord er indtalt af skuespiller Ellen Hillingsø

Arrangementet anbefales for børn fra 8 år

 

Tidspunkter

Søndag den 21. marts kl. 10:00 og kl. 15:00

Søndag den 26. september kl. 10:00 og kl. 15:00

Program
10.00: Foredrag starter

10.30: Pause

11.00: Film Lyset mod nord

11.25: Tak for i dag

______

15.00: Foredrag starter

15.30: Pause

16.00: Filmen Lyset mod nord

16:25: Tak for i dag

Pris
Voksne: 160 kr
Børn: 99 kr

+ 5,- kr. i ekspeditionsgebyr

Årskortholdere får 20 % rabat på arrangementet

Der er muligt at opleve Planetariums udstillinger før eller efter foredraget.

Billetter kan ikke reserveres. og købte billetter refunderes ikke – dette køb er omfattet af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, hvilket betyder, at du ikke har fortrydelsesret, når din bestilling er gennemført.

Der findes fire kørestolspladser i Kuppelsalen. Pladserne kan kun købes/bestilles ved henvendelse i billetsalget.