Åbningstider i denne uge
Generelle åbningstider

Mandag 12.00-18.30
Tirsdag 09.30-20.00
Onsdag 09.30-20.00
Torsdag 09.30-20.30
Fredag 09.30-21.30
Lørdag 09.30-20.30
Søndag 09.30-19.00

Vores åbningstider kan være påvirket af et særarrangement - læs mere
Planetarium

Åbent i dag
09.30-20.30

Menu
Billetter og program
Udsolgt

Big Bang Burger

Skal man lave en burger fra bunden, må man først opfinde universet.

Salaten kræver hydrogen fra Big Bang. Bøffen kræver jern fra kæmpe stjerner. Og bollen kunne ikke eksistere uden, at stjerner med enorme kræfter havde dannet karbon.

Sæt tænderne i en saftig Jagger Burger, imens vi udfolder ingrediensernes kosmiske oprindelse i Nordeuropas største planetariekuppel.

Køb billetter

Big Bang Burger

Vælg dag
01/03

Trailer: Den verden vi ikke ser

Information

”Dyrket i Spanien”. ”Dansk ungkvæg”. ”Made in China”.

Varedeklarationerne på emballagen kan fortælle os, hvor i verden vores mad stammer fra, og hvad den består af – men kun til en vis grad.

Ønsker man for alvor at forstå ingrediensernes oprindelse, må man tage endnu længere væk og starte med begyndelsen på alting.

Med Big Bang Burger inviterer Planetarium indenfor til en aften med organisk oplysning og kosmisk kokkeri.

På aftenen kan I nyde en Jagger Burger i unikke omgivelser blandt stjernestøv og supernovaer under vores nyrenoverede planetariekuppel.

Mens I spiser burger, vil vores dygtige formidler tage jer med gennem universets historie og forklare den kosmiske oprindelse bag alle ingredienser i den mad, vi indtager.

Proteinmolekyler i bøffen, kulhydrater i bollen og alle burgerens andre ingredienser består af grundstoffer, som er skabt under nogle af de mest voldsomme forhold i det ydre rum og har været milliarder af år undervejs til din tallerken.

Det er slowfood i fastfood forklædning.

Efter foredraget viser vi filmen Den verden vi ikke ser på vores nyrenoverede planetariekuppel. Filmen viser, hvordan videnskaben og teknologien gør det usynlige synligt, og hvordan det påvirker vores liv på måder, vi har svært ved at forestille os.

Glæd jer til en kulinarisk og kosmologisk oplevelse til Big Bang Burger i Planetarium.

Info

Længde: 2:15

Sprog: Dansk

Program:

16.45: Burgere udleveres i Planetariekuplen

17.00: Foredrag starter

17.45: Spørgsmål

18.00: Pause

18.30: Filmen Den verden vi ikke ser

19.15: Tak for i aften

Vi anbefaler ankomst minimum 30 minutter før foredraget starter.

 

Planetarieshow og film:
Onsdag den 15. september kl. 17:00

Pris
Inkluderet i prisen er foredrag, film og én Jagger Burger pr. person.

Voksne
230 kr. / 184 kr. med årskort

Børn under 12
170 kr. / 136 kr. med årskort
+ 5,- kr. i ekspeditionsgebyr

Dette arrangement tilbyder ikke et vegetarisk alternativ. Drikkevarer kan tilkøbes i Planetariums butik.

Vi anbefaler ankomst minimum 30 minutter før foredraget starter. Kom gerne før, hvis I ønsker at opleve vores udstillinger.

Om Jagger Burgeren:

Jagger Burgeren består af en bøf lavet af 100% økologisk, dansk oksekød. Kødet kommer fra køer, der græsser i Jylland og lever hele deres liv på samme gård. Oven på bøffen ligger en skive cheddarost, pickles samt økologisk løg, tomat og salat. De hjemmebagte, økologiske briochebolle bliver bagt i Jaggers bageri i Sønderborg. Jagger Burgeren er desuden smurt med Jaggerdip, som er en mayo rørt med pickles, løg, sennep og hvidløg.

__________

Billetter kan ikke reserveres og købte billetter refunderes ikke – dette køb er omfattet af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, hvilket betyder, at du ikke har fortrydelsesret, når din bestilling er gennemført.

Bemærk: Aflysning på grund af COVID-19
Hvis arrangementet ikke kan afholdes på baggrund af nye COVID-19 restriktioner fra myndighederne, vil billetterne dog blive refunderet.

Der findes fire kørestolspladser i Kuppelsalen. Pladserne kan kun købes/bestilles ved henvendelse i billetsalget.