Åbningstider i denne uge
Generelle åbningstider

Mandag 12.00-18.30, tirsdag 9.30 - 20.00, onsdag 9.30 - 20.00, torsdag 9.30 - 21.00, fredag 9.30 - 21.45, lørdag 9.30 - 20.45, søndag 9.30- 19.15

Planetarium genåbner lørdag d. 5. juni kl. 9:30.

Alle foredrag og særarrrangementer inden 5. juni vil fortsat blive afholdt.

Vi glæder os til at byde jer velkommen igen!

Åbningstider kan være påvirket af særarrangementer - læs mere
Planetarium

Lukket i dag

Menu
Billetter og program
Arrangement

Når Solen aldrig går ned

Midnatssolen kaster sit rødglødende lys over landskabet, og det føles som om, at dagen både starter og slutter på én og samme tid.

I Planetariums digitale univers kan du ved midnat opleve Solen balancere på kanten af horisonten, men inden da tager vi dig med på en rejse til både Mars, Uranus og planeter i fjerne solsystemer.

Vær med til en aften under Planetariekuplen, hvor vi kigger nærmere på Jordens dans om Solen og den arktiske sommer, hvor nat og dag flyder sammen, blomsterne går amok, og dyrene vrimler, imens Solen aldrig går ned.

Når Solen aldrig går ned

Vælg dag
  • lørdag 21/08

Køb billetter

Når Solen aldrig går ned

Vælg dag
  • lørdag 21/08

Information

Denne aften i Planetarium vil vi tage dig vidt omkring og udforske midnatssolen både på Jorden og i rummet.

Fænomenet giver lyse nætter i Danmark og evige dage nord for polarcirklen. Det skaber et sprudlende dyreliv, mens planterne blomstrer i et heftigt kapløb, inden mørket igen sænker sig over den arktiske ødemark.

Men hvor er det egentlig bedst at se midnatssol, og hvad er årsagen til, at Solen længst nordpå ikke går ned i 4 måneder?

Dét bliver du klogere på, når vi rejser til både Svalbard, Nordnorge og en tur i rummet for at udforske midnatssolens hemmeligheder. Vi skal se nærmere på betydningen af Jordens unikke hældning, hvorfor midnatssolen er blå på Mars, og hvordan dette unikke fænomen ser ud på planeter i solsystemer med to sole.

Alt dette skal vi omkring, inden klokken slår tolv, og vi igen befinder os på Svalbard, omringet af snedækkede bjerge, og kan opleve midnatssolen med egne øjne. Med Planetariums autentiske og knivskarpe digitale univers, DIGISTAR, bringer vi dig helt tæt på fænomenet – næsten som at være der selv.

Info

Længde: 1:30

Sprog: Dansk

Program:

23.00: Foredrag om midnatssol – en rejse på Jorden og i rummet

00.00: Midnatssol i Planetariums digitale univers

00.15: Spørgsmål

00.30: Tak for i aften

 

Foredrag: Lørdag den 21. august kl. 23:00

Pris
195kr / 156kr med årskort
+ 5,- kr. i ekspeditionsgebyr

Det er muligt opleve vores udstillinger inden foredraget – da huset åbner 45 min. før arrangementet begynder. Bemærk at huset lukker umiddelbart efter foredraget kl. 00:30.

__________

Billetter kan ikke reserveres og købte billetter refunderes ikke – dette køb er omfattet af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, hvilket betyder, at du ikke har fortrydelsesret, når din bestilling er gennemført.

Bemærk: Aflysning på grund af COVID-19
Hvis arrangementet ikke kan afholdes på baggrund af nye COVID-19 restriktioner fra myndighederne, vil billetterne dog blive refunderet.

Der findes fire kørestolspladser i Kuppelsalen. Pladserne kan kun købes/bestilles ved henvendelse i billetsalget.