
Udsolgt
Foredrag: Universets byggesten – de fantastiske galakser
Foredrag: Universets byggesten – de fantastiske galakser
Information
Vores egen galakse, Mælkevejen, er blot en blandt mange galakser i vores univers. Mælkevejen ses som et svagt lysende, mælkehvidt bånd tværs over nattehimlen – ja faktisk kommer ordet ’galakse’ af det græske ord for mælk eller mælkeagtig.
I dag ved vi at galakser er enorme samlinger af gas, støv, mørkt stof og stjerner. Kigger vi nærmere på vores kosmiske naboer, kan de også afsløre hvordan vores univers er opbygget og hvordan stjerner, som vores egen Sol, bevæger sig rundt om galaksernes centrum i et kosmisk kredsløb, der tager flere millioner år.
Andromeda-galaksen er vores nærmeste store nabogalakse. Den er, ligesom Mælkevejen, en spiralgalakse med flere hundrede milliarder stjerner. Selv i en lille kikkert er den et imponerende syn. Når den fotograferes gennem store teleskoper med lang eksponeringstid, træder dens majestætiske spiralarme, gasskyer og støvbånd helt tydeligt frem.
Men hvordan er Andromeda, og alle de andre galakser i vores univers, egentlig opstået?
Hvordan udvikler galakserne sig over de milliarder af år, som universet har eksisteret?
Hvad består alle disse galakser af? Og hvordan har vi fundet ud af alt dette?
Få svar på dine spørgsmål om de fantastiske galakser — Universets fundamentale byggesten.
Inden foredraget stiller vi Planetariums store teleskoper udenfor, for at observere Andromeda galaksen. Det foregår fra klokken 18:00 til 19:45 – der er gratis adgang for alle er interesserede. Deltagelse i observationen kræver ikke, at man har købt billet til foredraget.
Bemærk: Da observationen af Andromeda galaksen er afhængig af vejret, beder vi alle interesserede holde øje med denne side på dagen for selve arrangementet. Senest ved middagstid vil vi skrive, om der er tilpas skyfrit til at tage vores teleskoper i brug. Læs mere om observationen her
UPDATE DEN 22. JANUAR:
Meteorologerne melder om klart vejr senere i dag – du har derfor inden foredraget mulighed for komme tæt på Andromeda-galaksen, når vi stiller vores store teleskoper op ud til Sankt Jørgens Sø fra kl. 18:00 – 19:45.