Særlige åbningstider
Planetarium

Åbent i dag
Kl. 09.30-20.00

Menu

Planetariums månesten

Planetariums månesten er fra den sydvestlige kant af Camelot-krateret, og den har en vægt på 207 gram - omkring 10 % af stenen består af 2-3 mm. lange krystalkæder.

Månestenen blev i 1972 fragtet Jorden i forbindelse med Apollo 17-missionen, og det er efter sigende den største månesten udenfor USA´s grænser.

Den 19. december 1972 var holdet bag Apollo 17-missionen tilbage på Jorden, og der har ikke været mennesker på Månen siden.

Apollo-månestenene blev indsamlet under anvendelse af forskellige redskaber, herunder hamre, river, skeer, tænger og borerør.

De fleste blev fotograferet før indsamlingen for at registrere de sammenhænge, hvori de blev fundet. De blev anbragt i prøveindsamlingsposer, som blev placeret i en Specialmiljøprøvecontainer til hjemførelsen til jorden for at beskytte dem mod forurening.

I almindelighed er de indsamlede månesten ekstremt gamle sammenlignet med sten fundet på Jorden, når man måler med radiometrisk tidsbestemmelsesteknikker.

De yngste sten er ældre end de ældste fundne sten på Jorden. De rækker i alder fra 3,2 milliarder år for basaltprøverne fra Månens bassiner til op imod 4,6 milliarder år for prøverne fra højdedragene, og der er derfor tale om prøver stammende fra meget tidligt i Solsystemets dannelse.

Astronauterne Eugene Cernan(th) og Harrison Schmidt samlede lidt over 110 kg månesten under deres 3 dages ophold på Månen, herunder den månesten der er udstillet på Planetarium.

Billedet er fra kommandomodulet under Apollo 17-missionen.

Om Månen

Månens landskab er goldt, og dækket af kratere, som skyldes meteornedslag.

De fleste kratere stammer fra tidligt i Månens historie, fra perioden som man kalder Det Store Bombardement (Late Heavy Bombardment, for ca. 4,1-3,8 milliarder år siden). Fordi Månen ikke har nogen atmosfære, møder meteorerne ingen modstand før de kolliderer med Månens overflade, og der er ingen vind og vejr til at udviske kraterne. Store meteornedslag sker langt mere sjældent i dag. Et af disse kratere, Tycho, er opkaldt efter den danske astronom Tycho Brahe. Selv om Månens tyngdekraft kun er 1/6 af Jordens, ændres både Månen og Jordens form en anelse på grund af hinandens tyngdekraft. Tidevandet her på Jorden er et resultat af tiltrækningen fra Månen.

Satellitter er ikke kun menneskeskabte konstruktioner, som kan hjælpe os med at observere og indsamle data, at se TV og høre radio, eller kommunikere. En satellit defineres som noget, der er i kredsløb om et himmellegeme. Månen er i kredsløb om Jorden og vi kalder den en naturlig satellit. Vores måne er en blandt Solsystemets over 170 kendte måner. Fra Jorden ser vi altid Månen fra den samme side. Den har det, man kalder en bundet rotation. I forbindelse med de seks Apollo-landinger fra 1969-1972 har astronauter indsamlet store mængder af data om Månen.

Udstillinger

Gå på opdagelse i Planetariums udstillinger før eller efter din tur i Kuppelsalen.

Tycho Brahe

Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe var en dansk astronom, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi. I 1572 opdagede Tycho Brahe en ny stjerne på himlen, som han navngav Nova Stella.

Jernmeteoritten fra Grønland

I 1963 fandt den danske forsker Vagn Fabritius Buchwald under et frokosthvil tilfældigt en rustbrun sten, som skulle vise sig at være den tungeste meteorit fundet af en nulevende person.