Åbningstider i denne uge
Generelle åbningstider

Mandag 9.30-20.30
Tirsdag 9.30-20.30
Onsdag 9.30-20.30
Torsdag 9.30-20.30
Fredag 9.30-20.30
Lørdag 9.30-20.30
Søndag 9.30-20.30

Vores åbningstider kan være påvirket af et særarrangement - læs mere
Planetarium

Åbent i dag
09.30-20.30

Menu
Kursus og inspiration

Aktiviteter, didaktik og viden

Giv dine elever inspiration til at arbejde med rummet - også i fremtiden.

Det er ikke raketvidenskab

Det er nemlig langt fra kun astronauter, der arbejder med rumfart.

I samarbejde med ESERO Danmark, Engineer the Future og en række danske rumfartsvirksomheder giver vi dig viden om alle de muligheder, som et arbejde med rummet byder på.

Rumvidenskab er nemlig smækfyldt med naturvidenskab, engineering og didaktiske muligheder for at lave spændende naturfagsundervisning for alle – både for de elever, der elsker praktiske forsøg, dem der dagdrømmer sig til andre planeter og dem, der ved alt om sorte huller.

Dette lærerkursus klæder dig på til at præsentere dine elever for autentiske problemstillinger og forsøg, som virksomheder og rumfartsorganisationer arbejder med i disse år, blandt andet: Hvordan dyrker man planter i rummet? Hvordan laver man varmeskjold til rumfartøjer? Hvordan bygger man en månebase? Hvordan bidrager satellitter og rumfart til bæredygtig udvikling på Jorden?

Et væld af fagligheder er med til at planlægge missioner, udføre test og laboratorieforsøg samt udvikle dele og software, når menneskeheden i stigende grad udforsker rummet og bruger satellitter til at understøtte den bæredygtige udvikling.

Lærerkurset vil være et mix af faglige oplæg, didaktiske overvejelser og et indblik i de undervisningsprojekter, som tilbyder direkte adgang til den danske rumindustri. Med afsæt i Planetariums OurSpaceOurFuture-projekt giver vi også eksempler på hands-on-aktiviteter, som du kan bruge i din undervisning.

Kurset er gratis og henvender sig til lærere og undervisere på alle klassetrin.

Praktisk info

Sted
Planetarium, Gammel Kongevej 10, 1610 København V.
Kurset foregår i SpaceLab.

Pris og tilmelding
Gratis (inkl. frokost)

Målgruppe
Kurset henvender sig til lærere og undervisere på alle klassetrin.

Lærerkurset afholdes efter gældende COVID-19-restriktioner. Vi sørger for afspritning, samt at deltagerne placeres med afstand. Der er derfor i første omgang maksimum plads til 20 personer på lærerkurset efter først-til-mølle-princippet.

Lærerkurset udbydes gratis inklusiv frokost i samarbejde med ESERO Danmark. ESERO (European Space Education Ressource Office) er grundlagt under den europæiske rumfartsorganisation ESA. Formålet med ESERO er at styrke undervisningen og viden inden for naturfag med fokus på rummet og rumfart.

Program

Mandag d. 21. juni 2021

09.30 – 09.45 Velkomst, registrering og kaffe/the

09.45 – 10.15 Rummets potentialer: Rumfartssektoren, didaktik og Jordens fremtid

10.15 – 11.00 Rumfartssektoren i Danmark: Oplæg med professionelle astro-medarbejdere

1. Morten Garly Andersen, DTU Space
2. Emilie Marley Siemssen, GOMspace
3. Dan Bhanderi, Terma

11.00 – 11.10 Kaffe-/thepause

11.10 – 12.00 Hands-on inspiration: Hvordan kan du skabe interesse for rumfart og STEM-karriereveje i din undervisning?

12.00-12.45 Frokost og networking med mulighed for at opleve udstillingerne på egen hånd

12.45-13.45 Inspirationsoplæg om undervisningstilbud relateret til rumkarrierer fra ESERO Danmark, Engineer the Future og Planetarium

13.45-14.00 Spørgsmål

14.00-14.15 Kaffe-/thepause

14.15-15.00 Didaktisk refleksion: Hvordan kan du bruge dagens indhold i din undervisning?

15.00-15.20 Spørgeskema og tak for i dag

15.30-16.20: Film Vores smukke solsystem i Planetariekuplen

Tak!

Vi har nu modtaget din anmodning.
Du hører fra os snarest.

Booking

Fag

Besøg på Planetarium

Planetariums undervisning tager udgangspunkt i elevernes nysgerrighed, fantasi og livsverden, for at vise astrofysikkens, astronomiens og rumfartsteknologiens relevans.

Udstillinger

Gå på opdagelse i Planetariums udstilling om rummissioner og universet før eller efter din tur i Kuppelsalen

Viden om universets mysterier

Universet er fyldt med fascinerende fænomener lige fra små partikelsammenstød til enorme supernovaeksplosioner. Få indsigt i planeterne i vores solsystem og bliv klogere på stjerner, sorte huller og nordlys.