Særlige åbningstider
Planetarium

Åbent i dag
Kl. 09.30-20.00

Menu
La Silla Observatoriet i den chilenske Atacamaørken

Blog: Jagten på exoplaneterne

Kom med på min rejse, når jeg fra La Silla Observatoriet i Chile observerer himlen, og følg med i de glæder og udfordringer man oplever ved at bo på et bjerg i en ørken, og står op med stjernerne hver nat.

Nanna Bach-Møller i La Silla Observatoriet i Chile

Jeg arbejder som formidler og guide på Planetarium – i første halvdel af september blogger jeg fra Chile.

Onsdag den 11. september

Teleskopet og kuplen kan rotere i alle retninger – dermed kan den observere forskellige steder på himlen. Hastigheden er sat et del op på videoen, så i virkeligheden tager det et minuts tid at skifte fra stjerne til stjerne.

Mandag den 9. september

Se med, når Nanna Bach-Møller i La Silla Observatoriet i Chile manøvrerer sig igennem de utallige skærme der findes i kontrolrummet.

Banebrydenede opdagelser med Det Danske 1.54m Teleskop.

Det Danske Teleskop eksisteret har siden 1979, altså i hele 40 år, og i den tid har det været med til at gøre flere store opdagelser indenfor astronomien.

Den ene nævnte jeg kort i et tidligere opslag, det var nemlig i år 2006 da Det Danske Teleskop opdagede planeten OGLE-2005-BLG-390Lb (ja, de astronomer ved virkelig, hvordan de skal finde navne, der er nemme at huske). Denne planet er kun fem gange tungere end Jorden og er det, vi kalder en ”Super-Jord”, hvilket betyder, at den minder rigtig meget om Jorden men bare lige er lidt større.

Udover at gøre store og vigtige opdagelser bliver Det Danske Teleskop også til tider brugt til at tage flotte billeder af rummet. Et par af disse billeder kan man se i dette opslag, hvor vi viser den flotte galakse, Sombrero Galaksen, og stjernetågen Tarantula. En stjernetåge er en kæmpe stor sky af støv og gas, hvori stjerner bliver født, så en gang er vores eget solsystem blevet født i et område der nok har lignet Tarantula Stjernetågen, og så kan man måske prøve at forestille sig, hvordan nattehimlen så har set ud den gang. Man kan finde flere flotte billeder taget af Det Danske Teleskop her 

01/05
”Hoth”

I 2006 opdagede Det Danske Teleskop exoplaneten OGLE-2005-BLG-390Lb (ja, de astronomer ved virkelig, hvordan de skal finde navne, der er nemme at huske). Denne planet er det vi kalder en ”Super-Jord”, hvilket betyder, at den minder rigtig meget om Jorden men er lidt større, og da den blev opdaget, var det den exoplanet man kendte, der mindede allermest om Jorden. NASA har givet planeten kælenavnet ”Hoth”, opkaldt efter en isplanet, der besøges i Star Wars filmen ”The Empire Strikes Back”. Og virkelighedens ”Hoth” menes også ganske rigtig at være en planet dækket af et tykt lag is, og faktisk regner man med at det er en af de koldeste planeter, der er fundet til dags dato. Billedet er en kunstners fortolkningen af exoplaneten, udgivet af ESO.

Chariklo

Den høje opløsning på kameraerne på Det Danske Teleskop gør det muligt at se formen på asteroider og kometer indenfor vores eget solsystemet, og i den forbindelse opdagede teleskopet den første asteroide med ringe! Planeten Saturn er særligt for sine flotte tydelige ringe, og måske har I også hørt, at vores andre gasplaneter (Jupiter, Uranus og Neptun) også har ringe, der dog ikke er lige så tydelige som Saturns. Disse fire planeter var indtil år 2014 de eneste objekter i Solsystemet man kendte med ringe, men det skulle altså ændre sig da Det Danske Teleskop opdagede ikke bare én, men to ringe om asteroiden, Chariklo! Credit: ESO, L. Calçada, M. Kornmesser og Nick Risinger

Gammaglimt

Det Danske Teleskop opdagede at der blev udsendt stråler af meget intens gamma-udstråling, når neutronstjerner støder sammen. Neutronstjerner er meget små, EKSTREMT tætte, stjerner, der opstår som resterne af kæmpestjerner, når de dør i supernova-eksplosioner. Den meget intense stråle kaldes et ”Gammaglimt” og næst efter Big Bang (altså universets fødsel) er det den mest voldsomme lys-eksplosion der findes i universet. Credit: Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institue, University of Copenhagen/Jan Rasmussen DRC

Sombrero Galaksen

Dette er et rigtigt billede af Sombrero Galaksen taget af Det Danske 1.54m Teleskop. Sombrero Galaksen er en lidt mindre galakse, der kun er ca. en tredjedel så stor som vores egen galakse, Mælkevejen. Det lysende slør, der kan ses, består af de milliarder af stjerner der hører til galaksen, mens den mørkere skive i midten består af støv og gas hvorfra stjernerne fødes.

Tarantula Stjernetågen

Dette er et rigtigt billede af Tarantula Stjernetågen taget af Det Danske 1.54m Teleskop. En stjernetåge er en kæmpe stor sky af støv og gas, hvori stjerner og deres planetsystemer bliver dannet.

Søndag den 8. september

På nætter hvor vejret ikke tillader at vi observerer har man pludselig en spontan ”fridag”.

Det er dog vigtigt at man ikke går for tidligt i seng, da man så nemt risikere at ødelægge sin døgnrytme, så derfor har La Silla observatoriet forskellige tilbud til underholdning såsom en mini-biograf, en idrætshal, et bibliotek og poolrum.

01/03

Her er jeg i fuld gang med at vinde over tre hollandske teknikere, der til hverdag arbejder med at sætte nogle nye teleskoper op lige ved siden af det danske (i virkeligheden tabte jeg stort, og jeg har nok lidt ondt af Poul, som var på mit hold…).

Lørdag den 7. september

Kom med op i kuplen og se nærmere på teleskopet.

01/04
Det Danske 1.54m Teleskop

Teleskopet indefra

Foto: Y. Beletsky (LCO)/ESO

Foto: P. Horálek/ESO

Fredag den 6. september: Det Danske Teleskop

Det teleskop jeg arbejder på her på La Silla, har det meget deskriptive navn ”Det Danske 1.54m Teleskop”.

Det hedder det fordi, det er et dansk teleskop og spejlet der bruges til at opsamle lys fra rummet er 1.54 meter bredt. Selvom det er et dansk national-teleskop, er det dog langt fra kun danskere der bruger teleskopet, for Det Danske Teleskop hører nemlig sammen med resten af teleskoperne på La Silla Observatoriet under organisationen ESO (European Southern Observatory).

Teleskopet bliver derfor opereret af mennesker fra hele Europa, og faktisk også resten af verden, der arbejder sammen på at indsamle data om f.eks. kuglehobe (der er store samlinger af stjerner), kometer og asteroider, og selvfølgelig exoplaneter, som dem jeg selv arbejder med.

”Det Danske 1.54m Teleskop” blev opført allerede i 1979, men har siden da fået udskiftet både teleskopet og kameraerne, så instrumenterne ikke bliver forældede. Teleskopet var desuden brugt til flere store opdagelser, blandt andet i 2006 da den var med til at opdage en exoplanet kun fem gange større end Jorden, hvilket var en af de mindste exoplaneter, der var kendt på det tidspunkt.

Man kan læse mere om Det Danske Teleskop og følge med live i hvordan himlen ser ud over teleskopet på ESO’s hjemmeside

I selskab med min tyske kollega Martin Burgdorf i kontrolrummet.

Onsdag den 4. september: Update fra kontrolrummet

Klokken er halv fem om natten og teleskopet arbejder lige nu på at finde og observere en stjerne, som man mener har en ”Hot-Jupiter”-planet kredsende om sig, altså en stor gasplanet der ligger meget tæt på stjernen.

Jeg har nu været i gang med mit arbejde i snart 11 timer, og der er endnu et par timer tilbage før solen står op og dens lys gør det umuligt at se de andre stjerner på himlen længere.

Det er min første nat med observationer, og den tyske forsker Martin Burgdorf sidder med mig i kontrolrummet og spiller skak på sin computer, mens han ligesom jeg venter på, at teleskopet finder vores stjerne.

Lige netop denne stjerne, HATS-43, har været lidt af en udfordring og en stor kilde til frustration, fordi teleskopet har haft svært ved at få den i fokus. Det er måske heller ikke så mærkeligt, at den er lidt svær at få øje på, når man tænker på at stjernen ligger 10 millioner milliarder km væk, hvilket er 70 millioner gange længere væk end Solen, og altså pænt langt væk. Men så for få minutter siden blev der heppet og jublet højlydt fra os begge, da vi endelig fik den centreret på billedet, efter at have brugt alt for længe på at rode med indstillingerne, og så kunne teleskopet rigtig begynde sine målinger!

Udover vores problemer med HATS-43 er resten af natten er gået relativt roligt. Martin har sat mig ind i, hvordan man tager observationer, og hvordan vi bruger vores fem forskellige skærme samtidig til at holde styr på det hav af systemer, der skal til for at styre et teleskop. Det er altså ikke så lidt, der skal til for at få en forstørret kikkert til at finde en meget specifik lysende prik på himlen ud af de tusindvis af lysende prikker, der er deroppe. Derudover skal teleskopet også meget gerne tale med både os og computeren, så vi kan gemme alle informationerne om stjernen, og de planeter der muligvis kan findes om den.

Nu er teleskopet endelig ved at have fået taget sine målinger færdig, og vi kan snart fortsætte vores arbejde. På trods af trætheden kan jeg ikke lade være med at være en lille smule spændt. For måske kunne det jo være, at lige præcis disse observationer af HATS-43 og dens planet i fremtiden kan være med til at forklare, hvordan ”Hot-Jupiter”-planeter vandrer i deres systemer, og hvorfor disse planeter er så anderledes fra dem vi kender i vores eget solsystem.

Og så ville jeg jo have været med til at løse bare et af universets mysterier!

01/03
Klar til første observationsaften

Om mig

Når ikke jeg er på Planetarium for at dele min glæde og begejstring for rummet med vores kære gæster, bruger jeg det meste af min tid på Københavns Universitet, hvor jeg er i gang med en kandidatuddannelse i astrofysik.

For mig er universet det absolut mest spændende og fascinerende emne der findes, og jeg føler mig utrolig heldig over, at jeg kan få lov til at bruge mit liv til at løse nogle af alle de mysterier, der møder os, når vi skuer ud i rummet.

Jeg er særligt glad for emnerne astrobiologi (der arbejder med jagten på liv i rummet) og exoplaneter (planeter der kredser om stjerner udenfor vores solsystem). Derfor har jeg fokuseret på disse to emner, både på min kandidatuddannelse, og på de to bacheloruddannelser jeg har taget i henholdsvis fysik og biologi.

Nu står jeg så til at skulle skrive mit specialeprojekt, og her har jeg været så heldig at få lov til at arbejde med en forsker ved navn Uffe Gråe Jørgensen, hvor vi sammen skal prøve at finde ud af, hvordan vi vil kunne få øje på liv på fjerne exoplaneter.

I denne forbindelse har jeg fået mulighed for at komme til La Silla Observatoriet der ligger på et bjerg i Atacama-ørkenen i Chile, hvor jeg skal bruge vores danske teleskop til at lede efter exoplaneter.

Turen kommer til at tage to uger, og undervejs vil jeg gerne tage jer med på min rejse, ved at skrive en række opslag og fortælle jer om hvordan man som astrofysiker observerer himlen, og hvilke glæder og udfordringer man oplever ved at bo på et bjerg i en ørken og står op med stjernerne hver nat.

Jeg glæder mig til at komme afsted, og håber at I vil nyde turen med mig!

Hvad er exoplaneter?

Exoplaneter er planeter, der kredser om andre stjerner end Solen og altså planeter, som ligger udenfor Solsystemet.

Jorden, som vi bor på, er én ud af otte planeter, der alle kredser i baner omkring vores stjerne, Solen.

Hele dette system med Solen, planeterne, og diverse småsten i form af f.eks. måner, asteroider og kometer udgør det, vi kalder for Solsystemet.

Solsystemet ligger som en lille ensom ø ude i rummet, og langt udenfor Solsystemet, findes der andre stjerner, blandt andet dem vi kan se på nattehimlen.

Man har længe haft en mistanke om, at disse fjerne stjerner måske også kunne have deres egne systemer ligesom Solens, og efterhånden som vores teleskoper er blevet bedre, er man i løbet af de sidste 30 år begyndt at opdage planeter i disse fjerne systemer.

Disse planeter bliver kaldt Extrasolare Planeter (eller exoplaneter), hvilket betyder at de er planeter udenfor Solsystemet.

Fundet af explaneter

I de sidste 30 år har vi fundet mere end 4000 exoplaneter, og det menes nu at de fleste af de stjerner, vi ser på himlen, har deres egne planetsystemer ligesom vores!

Exoplaneterne, som vi opdager, er dog ofte meget forskellige fra planeterne i vores eget Solsystem. Her hos os er der meget pænt og ordentligt, med de små klippeplaneter, som Jorden, liggende tæt på Solen og de større gasplaneter, som Jupiter og Saturn, liggende længere ude i systemet.

Men blandt de exoplaneter vi finder, er der f.eks. mange planeter som WASP-156 b, der er en såkaldt ”Hot Jupiter”-planet. WASP-156 b er en kæmpe gasplanet (lidt ligesom vores egen Jupiter), men den ligger så tæt på dens stjerne at den kommer rundt i sin bane på mindre end 4 dage, hvilket betyder at denne planet kan fejre nytår hver fjerde dag! ”Hot Jupiter”-planeter menes at have vandret indad i deres systemer, hvilket betyder at de har bevæget sig tættere og tættere på deres stjerne. Undervejs mener man, at de kan have forsaget en masse kaos i deres systemer ved at slynge mindre planeter som Jorden og Mars rundt, og måske endda kaste dem ind i stjernen eller hele vejen ud af systemet! Alt det kaos gør det svært at forestille sig at en beboelig planet som Jorden vil kunne findes i et system med en urostifter som WASP-156 b.

Heldigvis er der mange andre af de exoplaneter, vi har fundet, der minder noget mere om Jorden, og som måske vil kunne være beboelige! Disse planeter er mindre klippeplaneter, ligesom Jorden, og de ligger i en tilpas afstand fra deres stjerne så der hverken er for koldt eller for varmt. Denne afstand kalder vi den beboelige zone, og her vil vand kunne være flydende, hvilket man mener er afgørende for at der kan være liv på planeten!

Et rigtigt spændende eksempel på planeter, der måske er beboelige, er planeterne i TRAPPIST 1 systemet. TRAPPIST 1 har hele syv planeter, hvilket er meget sjældent blandt de systemer, vi har fundet indtil videre, hvoraf de fleste kun har et par planeter. Af de syv TRAPPIST 1 planeter ligger tre af dem i den beboelige zone, og disse tre er alle ca. på Jordens størrelse. Man ved endnu ikke om der hverken er flydende vand eller liv på planeterne i TRAPPIST 1 systemet, men det er et system der bliver undersøgt meget af forskere over hele verden!

De exoplaneter jeg her har nævnt, er kun et par stykker af det hav af spændende planeter, der findes derude, og med tiden kan vi måske finde ud af hvilke fantastiske verdener der eksisterer ude blandt stjernerne!

Illustrationen ovenfor viser, hvordan TRAPPIST-1-systemet kan se ud fra et udsigtspunkt nær planeten TRAPPIST-1f (til højre).

WASP 156 b

WASP 156 b er en gigantisk planet hovedsagelig sammensat af gas, som blev offentliggjort i 2017

TRAPPIST 1 f

TRAPPIST-1 f er en superjord-exoplanet, der kredser om en M-type stjerne.

Sådan finder du en exoplanet

Når man skal finde planeter, der kredser om andre stjerner end vores egen sol, kræver det meget andet end at pege kikkerten opad.

Film og arrangementer

Se de aktuelle film og arrangementer i Planetarium

Udstillinger

Gå på opdagelse i Planetariums udstillinger før eller efter din tur i Kuppelsalen.

Viden om universets mysterier

Få indsigt i planeterne i vores solsystem og bliv klogere på stjerner, sorte huller og nordlys.