Udstilling
Eksplosioner
Eksplosioner
Mærk, hvad det vil sige at komme helt tæt på nogle af de mest betagende og hjernevridende naturfænomener, vi kender til.
Planetariums lys- og lydinstallation er så smuk og betagende, at den lige så godt kunne stå på et kunstmuseum. Dog vil udstillingen mere end bare at være nydelig. Eksplosioner søger at transformere uhåndgribelig data til en yderst håndgribelig og sensorisk oplevelse og på denne måde øge bevidstheden om vores eksistens – både på jorden og i rummet.
For at gøre plads til den nye særudstilling Eksplosioner, er hele Cirklen blevet ryddet for indhold. Artefakter fra grundlæggeren af moderne astronomi – og Planetariums navnefader – Tycho Brahe er blevet arkiveret og erstattet af en yderst moderne og nytænkende udstilling i den ekko dannende Cirkel.
Hvert fjerde minut bliver et nyt naturfænomen fortolket gennem lyd og lys, der fylder hele rummet
Mørket fusioneret med den store sensoriske oplevelse kan godt virke voldsom. Derfor anbefaler vi, at du tager dit barn i hånden igennem udstillingen.
Særudstillingen er skabt i tæt samarbejde med Dark Matters.
Jernmeteoritten fra Grønland "Agpalilik"
I 1963 gjorde den danske forsker Vagn Fabritius Buchwald et spektakulært fund i forbindelse med en ekspedition i Nordvestgrønland.
Under et frokosthvil faldt hans blik på tilfældigt på en rustbrun sten, som skulle vise sig at være den tungeste meteorit fundet af en nulevende person.
Vagn Fabritius Buchwald opdagelse i Grønland er en af verdens største fund af jernmeteoritter, og den vejer hele 20 tons.
Han døbte den efter findestedet – halvøen Agpalilik, som betyder “klippen, hvor søkongen bor”.
Da den tonstunge meteorit Agpalilik skulle bjerges foregik det ved håndkraft og meteoritten blev transporteret ned til kysten på en præfabrikeret stålslæde.
I dag står den største del af meteoritten i Geologisk Museums gård, hvorpå den blev fragtet til Danmark i 1967 – fire år efter fundet.
Du kan se en mindre del af meteoritten på Planetarium. Find den i udstillingsrummet for rummissioner.
Jernmeteoritter er yderst interessante for forskerne, da de er eksempler på tilgængeligt materiale, som svarer til det, vi har i Jordens kerne. Samtidig kan de fortælle os noget om Solsystemets dannelse.
Jagten på jernmeteoritter
Agpalilik er et brudstykke af den berømte jernmeteorit Cape York, som faldt i Baffin Bugten i Nordvestgrønland for mere end 2.000 år siden.
Der gik rygter om meteoritten blandt forskere og skippere, der besøgte stedet i 1800-tallet, men det var først i 1894, at det lykkedes polarforskeren Robert E. Peary at få mere konkrete oplysninger.
Hans lokale hjælpere kendte til tre meteoritter, som lå 50 km øst for Cape York. Peary frilagde dem sent i 90’erne og sejlede dem til New York. De fik navnene Ahnighito (31 t), Woman (3 t) og Dog (407 kg), og de er i dag udstillet på American Museum of Natural History i New York.
I 1913 og 1955 gjorde man endnu to meteoritfund i området, som fik navnene Savik (3,4 t) og Thule (49 kg). Begge blev bragt til København, og førstnævnte står i dag i Geologisk Museums gård sammen med sin storebror Agpalilik.
Det var disse mange fund, der i 1963 inspirerede Vagn Buchwald til at søge videre efter nye brudstykker.
I alt er der til dato fundet 58 tons Cape York-meteoritter, og formodentlig ligger der mere og gemmer sig under is og sne på Grønland.
Udstillinger
Læs mere
Aktiviteter for hele familien
Læs mere
Kosmos
Udstillingen Kosmos giver svar på et af livets helt store spørgsmål ’Hvor kommer vi fra?’.
Vi dykker ned i livets opskrift. For at finde de kosmiske ingredienser må vi se nærmere på både Big Bang, stjerner og sorte huller.
Læs mere