Tag rumstationen med ind i klasseværelset

Den Internationale Rumstation er verdens største menneskeskabte satellit, og er samtidigt et utroligt avanceret laboratorie i kredsløb om vores planet. I mere end 20 år har astronauter konstant boet og arbejdet på ISS, hvor de har gjort et væld af spændende opdagelser om alt lige fra menneskekroppen til ny rumteknologi.

Vi dykker ned i, hvordan du som lærer kan inddrage rumrejser, den Internationale Rumstation og Andreas Mogensens mission, Huginn, i din undervisning.

Sammen med ESERO Danmark tilbyder vi alle danske lærere og undervisere en helt særlig pris til arrangementerne Livet som astronaut og Danmark i rummet, hvor I får mulighed for at opleve en række forskere og virksomheder, der alle har været en stor del af Andreas Mogensens arbejde på ISS.
På denne side finder du en samling af relevant undervisningsmateriale i form af forsøg, korte videoer og inspiration til fulde undervisningsforløb.

Hvis du er lærer eller underviser, kan du købe billet til arrangementerne til kun 30 kr. ved at bruge koden “LAERER2024” (normalpris 195 kr.).

_________________

ESERO Danmark ESERO (European Space Education Ressource Office) er grundlagt under den europæiske rumfartsorganisation ESA. Formålet med ESERO er at styrke undervisningen og viden indenfor naturfag med fokus på rummet og rumfart. ESERO Danmark blev startet i 2017 efter at Danmark i en årrække havde været medlem af ESERO Nordic. Der er en række forskellige aktiviteter arrangeret af danske ESERO partnere. Du kan læse mere om ESERO Danmark her.

Lad dine indskolingselever prøve kræfter med de opgaver, som astronauterne også arbejder med ude i rummet. I anledning af Huginn-missionen har ESERO i samarbejde med Astra udviklet projektet “Fremtidens Rumstation”, med korte undervisningsforløb, øvelser og videoer, der alle handler om rumstationen.

I kan blandt andet prøve kræfter med astronauttræning, eller endda hjælpe astronauterne med at bygge særligt rum-træningsudstyr. Andreas Mogensen har også lavet en kort video, hvor han fortæller, hvordan astronauterne dyrker motion og hvorfor det er vigtigt at træne i rummet.

Rumrejser er meget afhængige af forskellige samarbejder – både mellem industri og forskning, på tværs af landegrænser og astronauterne imellem. I rummet lever flere astronauter sammen på meget lidt plads og i længere tid ad gangen. Derfor er det vigtigt, at astronauterne kan samarbejde – og det kan eleverne måske hjælpe dem med, ved at lave deres egne øvelser, og samtidigt undersøge, hvordan eleverne bedst selv arbejder sammen.

Noget af det, som mange astronauter savner allermest ved at være i rummet, det er frisk mad. Derfor kan eleverne også undersøge, hvordan man mon kan dyrke planter og grøntsager i rummet. Eller de kan høre Andreas fortælle om, hvorfor det er svært at få fat i frisk mad, når man er på rumrejse.

For mellemtrinnet kan I  se nærmere på nogle af de aktiviteter, der er udviklet til projektet “Fremtidens Rumstation”.

Astronauternes hverdag er meget nøje planlagt – der er afsat tid til både søvn, arbejde, motion og endda måltider. Især mad og træning fylder meget for astronauterne, som eleverne også kan høre Andreas fortælle om.

Eleverne kan også prøve kræfter med at udvikle drivhuse, som kan bruges i rummet, eller undersøge hvordan astronauterne bedst kan tilberede mad på rumstationen, f.eks. ved at lade eleverne bygge deres eget rum-køkken. Samtidigt kan eleverne arbejde på at udvikle aktiviteter og øvelser, som kan hjælpe astronauterne – og eleverne selv – med at samarbejde bedre.

Astronauterne skal træne 2-3 timer hver eneste dag, for at holde muskler og knogler ved lige. På rumstationen har man særligt udviklet træningsudstyr, der hjælper astronauterne med at lave motion i vægtlæs tilstand. Her kan eleverne også byde ind og komme med idéer til, hvordan man kunne lave træningsøvelser eller motionsudstyr til en fremtidig rumstation.

En af de største forskelle på at leve på Jorden og i rummet er, at man i rummet er i vægtløs tilstand. Men det kan man faktisk også opleve her på Jorden – noget, som eleverne selv kan undersøge.

At være astronaut er et utroligt arbejde – men der er også mange udfordringer ved at opholde sig i rummet. Hvordan sikrer man, at der er nok vand og mad på en rummission? Kan der ske strømafbrydelser i rummet? Hvordan hænger bæredygtighed og rumrejser sammen? Og hvad sker der egentlig med astronauternes krop, når man bruger mange måneder i kredsløb om Jorden?

Det er alle spørgsmål, eller problemstillinger, som eleverne selv kan udforske – blandt andet ved at bruge undervisningsforløbene fra ESERO og Astras projekt ”Fremtidens Rumstation”.

Den Internationale Rumstation er både levested og arbejdsplads for astronauterne, og så er det samtidigt et enormt laboratorie i kredsløb om Jorden. Derfor går en stor del af astronauternes arbejdsdag med at vedligeholde rumstationen og lave eksperimenter. Blandt andet har Andreas Mogensen og hans kolleger arbejdet med at 3D-printe i rummet, og det eksperiment kan eleverne selv arbejde videre med i klasselokalet.

Når astronauterne ikke arbejder, går der en hel del tid med obligatorisk træning. Men motion i vægtløs tilstand kræver lidt kreativitet – derfor kan eleverne selv prøve kræfter med at sammensætte et træningsprogram for astronauter, eller at udvikle særligt træningsudstyr til brug i rummet.

Søvn er en vigtig del af vores alles hverdag, og det er ikke anderledes for astronauterne på ISS. Men hvordan sover man i rummet, hvor der ikke findes nogen naturlig døgnrytme? Lad eleverne komme med deres egne idéer og betragtninger af, hvordan man giver astronauterne de bedste muligheder for en god nats søvn – og hør Andreas fortælle mere om, hvordan astronauter sover på ISS.

Hverdagen på ISS kan dog være lidt ensformig. Derfor er forskere lige nu ved at undersøge, hvordan man kan forbedre astronauternes mentale helbred, ved at bruge VR. I kan lade eleverne bygge videre på den idé, ved at designe deres egne virtuelle oplevelser.

Nok er ISS et fantastisk laboratorium for forskere her på Jorden – men rumstationens vigtigste funktion er også at holde astronauterne i live. Derfor kan eleverne udforske, hvordan man sikrer sig, at der produceres nok energi til at holde rumstationen kørende. Eleverne kan også kigge nærmere på, hvordan man kommunikerer med mission control på Jordens overflade.

Sidst men ikke mindst er astronauterne dybt afhængige af, at der løbende sendes nye forsyninger her fra Jorden, og for at få forsyningerne til at række så længe som muligt, går man meget op i genbrug. Men i fremtiden er man nødt til at gøre rumrejser endnu mere bæredygtige – derfor kan I prøve kræfter med, at udvikle moduler til bæredygtig produktion af mad, og undersøge hvordan vandrensning og genanvendelse fungerer på rumstationen.

Som underviser på en ungdomsuddannelse kan du kigge nærmere på ESERO og Astras projekt Fremtidens Rumstation, der også har aktiviteter rettet mod både gymnasiale uddannelser og EUD.

Eleverne kan desuden dykke ned i, hvordan energiproduktion fungerer i rummet, ved at regne på rumstationens solceller eller ved at teste forskellige energikilder.
I kan også undersøge, hvilken rolle satellitkommunikation og brugen af satellitdata spiller for både rumstationen, men også i vores hverdag – f.eks. gennem DISCO-projektet eller med et undervisningsforløb i samarbejde med virksomheden DHI.

Astronauterne på ISS er dybt afhængige af, at der med jævne mellemrum sendes nye forsyninger fra Jorden. Det er dog også utroligt vigtigt at astronauterne i nogen grad kan være selvforsynende, især når det handler om vand og luft.
Derfor genanvendes så meget vand som muligt, og rumstationen har samtidigt et avanceret luftrense-system, hvilket I kan høre Andreas Mogensen fortælle mere om.

Eleverne kan selv prøve kræfter med at udvikle et system, der skal kunne rense og filtrere luften på en fremtidig rumstation, eller I kan give jer i kast med en prototype på et nyt vandrensnings-anlæg.

Man arbejder også frem mod, at fremtidens rumrejser skal kunne være mere selvforsynende, når det handler om mad – noget, der også kan have positiv effekt på astronauternes mentale helbred.
Gennem en række undervisningsforløb, har eleverne mulighed for at undersøge hvordan man kan dyrke mad i rummet på en bæredygtig måde. Her kan eleverne gå helt ned i detaljen med at udvikle et særligt vandingssystem eller vækstlys til planterne, eller gå all-in og opbygge deres helt eget drivhusmodul.

Som astronaut er din hverdag planlagt ned i mindste detalje – lige fra søvn til måltider og daglig motion.
Astronauterne skal nemlig træne 2-3 timer hver dag, for at vedligeholde både muskler og knogler. Men hvordan kan man lave træningsøvelser, når man ikke bliver påvirket af tyngdekraften?
Det kan eleverne gruble over, imens de udtænker nye aktiviteter eller træningsmaskiner til astronauterne – og derefter kan I høre Andreas fortælle om, hvordan træningen foregår på ISS.