Planetariums butik

Er du på jagt efter en anderledes gave eller elsker du ligesom os bare ting fra ”rummet”, så kig forbi Planetariums butik, som er åben for alle med eller uden entrébillet

Planetariums butik

I vores butik finder du et eventyrligt udvalg af merchandise og varer, der alle er inspireret af astronomi, rumfart og rumteknologi. Vores sortiment er omhyggeligt udvalgt til både børn og voksne.

Gaver og merchandise, der tager dig til stjernerne

Vi har alt fra sjove og lærerige LEGO® sæt, der lader dig bygge dine egne rumstationer og raketter, til puslespil med galakser og planeter, der sætter din hjerne på prøve. Vores roterende planeter og jordkloder er perfekte til skrivebordet eller bogreolen – en lille påmindelse om den fantastiske verden, der findes derude. Vi har smukke uroer med planeter, der tager dig med på en rejse gennem universet.

Vi har også inspirerende bøger om alt fra astronomi til fortællinger om modige opdagelsesrejsende.

Hvis du er en ægte rumnørd, vil du elske vores unikke plakater, der gør enhver væg til et vindue til kosmos. Mangler du noget praktisk, kan du finde alt fra kopper med det periodiske system, penalhuse dekoreret med raketter, til notesbøger, hvor du kan nedfælde dine egne universelle tanker. Og selvfølgelig har vi også muleposer, så du kan bære dine nyindkøbte stjerneskud med stil.

20% rabat på LEGO®

Planetarium tilbyder eksklusivt et stort udvalg af LEGO® og du får tilmed 20% rabat.

En kosmisk kaffe-/ vin-/ øl pause

Når du har udforsket vores butik, kan du forkæle dig selv med en velfortjent pause i vores lounge og nyde vores friskbryggede Nespresso-kaffe. Det er den perfekte måde at lade tankerne vandre mellem stjernerne. Vi tilbyder også vores helt egen import af Astronaut-vin, så du kan skåle for fremtidens opdagelser. Er du mere til øl, har vi bl.a. ”Planetarisk Tåge” (IPA), ”Kosmisk Kaos” (PILS) og vores egenproduktion ”In Orbit” (LAGER) sælges eksklusivt i Planetarium.

Tag rummet med hjem

Planetariums butik er ikke bare et sted for oplevelser og læring – det er et sted, hvor du kan tage en del af universet med hjem.

Vores sortiment kombinerer fascinationen for rummet med praktiske og unikke produkter, der inspirerer til at drømme større, tænke dybere og udforske verden.

Noget til den søde tand

Vi har ikke glemt snacksene. Hos os finder du ikke blot klassisk slik, men også vores egne popcorn og et stort udvalg af håndlavede økologiske is fra Kødbyens Is – det perfekte tilbehør, når du skal sætte dig til rette for at opleve en forestilling i Europas største tiltede Planetariekuppel.

Årskort

Gavekort

Få de seneste nyheder på mail

Tilmeld dig nyhedsbrevet

An unexpected error has occurred. Try agian.

Tak for din tilmelding