Meteorsværme

Stjerneskud eller meteorer er sten eller støvkorn, der trænger ind i Jordens atmosfære med høj hastighed. De kan se ud på mange forskellige måder, afhængig af objektets størrelse og hastighed.

Luften foran objektet presses sammen og bliver derfor meget varm. Sammenstød med luftmolekyler og den store varmeudvikling får objektet til at fordampe. Varmen får også luften omkring stumpen til at gløde. Det er sporet af glødende luft, vi ser som et stjerneskud.

De lyssvage stjerneskud – dem der er flest af – ses normalt som en lille lysende streg, der hurtigt forsvinder. Varigheden er en brøkdel af et sekund og farven er hvid.

Store stjerneskud – såkaldte ildkugler – ses oftere som et klart objekt med en hale. Kraftige stjerneskud kan også bryde op i flere stykker – nærmest som en nytårsraket. Varigheden kan være flere sekunder. Farven kan være hvid, blåhvid, grønlig, gul eller orange.

Hvis du har set en ildkugle, så kan du registrere din observation her.

Ordforvirring

Meteor, meteoride, meteorit? Det kan være svært at holde styr på, hvad de forskellige ting hedder. Det er i bund og grund det samme objekt, det befinder sig bare forskellige steder.

Meteorider er det ord man bruger, når objektet stadig er ude i rummet. Det kan være større og mindre sten eller støvkorn, der kommer enten fra asteroider eller kometer.

Meteorer er det ord, man bruger om det samme objekt, der er på vej gennem Jordens atmosfære. Det kalder man også stjerneskud. Større meteorer kaldes ildkugler.

Meteoritter er ordet man bruger, når objektet – hvis det ikke er brændt op på vej ned gennem atmosfæren – er landet på Jorden.

Meteorsværme

I løbet af året er der specielle perioder, hvor man kan se rigtig mange stjerneskud. Det kaldes meteorsværme eller meteorregn og opstår, når Jorden på sin bane rundt om Solen passerer gennem en komet eller asteroides bane. I banen kredser også rester og mindre dele af asteroiden, og det er dem, vi møder, når vi krydser banen. Det tager Jorden et år at kredse om Solen, og derfor passerer vi også asteroidernes baner med præcis et års mellemrum.

Under en meteorsværm ser det ud, som om stjerneskuddene kommer fra et bestemt sted på himlen.  Man siger, at de radierer eller udstråler fra et bestemt punkt.  Af samme årsag er mange af de store meteorsværme opkaldt efter de stjernebilleder, som de ser ud til at radiere ud fra. fx er Leoniderne og Perseiderne opkaldt efter henholdsvis Løven og Perseus.

Typer meteorsværme

Kvadrantiderne
I begyndelsen af januar kan man opleve Kvadrantiderne. Man kan se op mod 120 stjerneskud i timen ved maksimum, der dog er meget kort – kun omkring 6 timer, og dårligt vejr er derfor ofte en begrænsende faktor.
Kvadrantiderne radierer fra et punkt tæt på Karlsvognen.

Lyriderne
Lyriderne finder sted i april og er en mellemstor meteorsværm, der normalt producerer mange stjerneskud i tre nætter omkring maksimum.

Disse meteorer kan have svage spor, men der er mulighed for ildkugler. Månen er omkring halv på tidspunktet for maksimum. Lyriderne radierer fra stjernebilledet Lyren.

Capricorniderne
Capricorniderne er ikke normalt en meteorsværm, vi holder særligt øje med i Danmark, men den er faktisk aktiv fra midt i juli til midt i august.

Det er sjældent, at meteorsværmen producerer mange stjerneskud, men der er dog ret stor chance for, at de stjerneskud den producerer, er ildkugler. Capricorniderne radierer fra stjernebilledet Stenbukken.

Delta-aquariderne
Delta-aquariderne er en mellemstor meteorsværm, der kan producere op til 20 stjerneskud i timen. Meteoriderne er rester fra kometerne Marsden og Kract. Ved maksimum kan man forvente op mod 16 stjerneskud i timen.  Tallet er en idealiseret værdi og gælder kun ved helt optimale betingelser.

Delta-aquariderne ses desuden bedst fra den sydlige halvkugle. Delta-aquariderne er opkaldt efter stjernebilledet Vandmanden, hvor de radierer fra, men man vil kunne se stjerneskud på hele himlen.

De bedste observationsmuligheder er på et mørkt sted efter midnat.

Perseiderne
Perseiderne er en af året største meteorsværme. I år kan du se op mod 100 stjerneskud i timen ved maksimum i midten af august. Det er resterne af kometen Swift-Tuttle, som vi ser som lysende spor på himlen. Perseiderne er kendt for at have rigtig mange store meteorer eller ildkugler. Meteorerne vil radiere fra stjernebilledet Perseus, men vil kunne ses på hele himlen.

Draconiderne
Draconiderne er en forholdsvis lille sværm, hvor man kan se op mod 10 stjerneskud i timen ved maksimum. Stjerneskuddene vil se ud som om de udspringer fra stjernebilledet Dragen.

Orioniderne
Orioniderne er en af årets mellemstore meteorsværme, og er rester fra Halleys komet, der er omkring 76 år om at lavet et omløb om Solen.

Orioniderne har nogle gange produceret mange stjerneskud, men det er forskelligt fra år til år. Ved maksimum kan man se op mod 20 stjerneskud i timen.

Tauriderne
Tauriderne er en af de mindre årlige meteorsværme med kun omkring 5 stjerneskud i timen ved maksimum midt i november.

Det er rester af kometen Encke, som vi ser på himlen.  Tauriderne bevæger sig som regel langsomt over himlen og der kan forekomme store stjerneskud – ildkugler. Tauriderne radierer fra stjernebilledet Tyren, men kan ses på hele himlen.

Leoniderne
Leoniderne radierer fra stjernebilledet Løven og meteorsværmen opstår, når Jorden passerer kometens Temple-Tuttles bane.

Man kan som regel se omkring 15 stjerneskud i timen ved Leonidernes maksimum i midten af november. Hold især øje med himlen efter midnat og i de tidlige morgentimer, hvor stjerneskuddene er mest tydelige.

Geminiderne
Geminiderne, der radierer fra stjernebilledet tvillingerne, bliver af mange anset for at være den største meteorsværm med op til 120 stjerneskud i timen.

Meteorsværmen er skabt af rester fra asteroiden 3200 Phaethon. Meteorsværmen har maksimum i midten af december.

Ursiderne
Man forventer, at Ursiderne at man ved maksimum vil kunne se op til 10 stjerneskud i timen.

Ursiderne er opkaldt efter stjernebillede Lille Bjørn (Ursa Minor), som de ser ud til at radiere ud fra. De er rester fra kometen 8P/Tuttle.

Observationstips

– Kom ud af byen og find et mørkt sted, hvor lysforureningen er minimal.

– Hav varmt tøj og måske et tæppe med. Det kræver tålmodighed at se efter stjerneskud. Især nogle af de mindre sværme, hvor der kan være langt mellem meteorerne.

– Tjek vejrudsigten. Hvis det er overskyet, er chancen for at se stjerneskud lig nul. Tjek også hvornår Månen står op og går ned. Man kan se flere stjerneskud, når Månen ikke er på himlen.

– Kig op! Hvis du lægger dig ned på ryggen, har du en større del af himlen i dit synsfelt, og dermed større chance for at se et stjerneskud.

– Meteorerne kan som regel ses på hele himlen, selvom de i gennemsnit ser ud til at radiere fra et bestemt punkt.